Grumme Gru er grineren

At have en skurk som hovedperson er ikke det man ser mest af i en animationsfilm for børn.

Figuren Gru fryder sig over at være ond, og i filmen »Grusomme mig« kan man slippe af sted med mange politisk ukorrekte ting som at være grum mod børn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

Men det er tilgengæld sjovt. For med figuren Gru, der fryder sig over at være ond, kan man slippe afsted med mange politisk ukorrekte ting som at være grum mod børn. Sådan er Gru, da vi møder ham, men da han får konkurrence fra den unge opkomling af en superskurk, Vector, må han bruge nye midler og adopterer tre forældreløse piger fra Frk. Hatties børnehjem. De skal hjælpe ham med at stjæle en skrumpestrålepistol, men efterhånden vokser der knap så grumme far-følelser frem. Det er Chris Meledandri, der har været producer på «Ice Age« 1 og 2, som står bag løjerne som instruktør, sammen med franskmanden Pierre Coffin. Og det fransk-amerikanske samarbejde har frembragt et originalt univers med en karikeret humoristisk streg, der gør «Grusomme mig« til en film, der både morer og varmer.