Græsk feel-bad film

Den græske film "Suntan" er ikke ligefrem en reklame for turistlandet Grækenland. Faktisk får man lyst til at blive hjemme i det danske regnvejr efter at have set den.

billeder fra filmen Suntan Fold sammen
Læs mere

Mens hovedaktørerne i den såkaldte græske Weird Wave, Yorgos Lanthimos og Athina Rachel Tsangari laver syrede film med den økonomiske krise som mere eller mindre styrende baggrundstæppe, er Argyris Papadimitropoulos’ »Suntan« en film blottet for ydre krise – men også blottet for positive følelser for Grækenland som turistnation og for menneskeheden som sådan.

Den både tunge og tungsindige 42-årige læge Kostis flytter til øen Antiparos midt om vinteren, hvor øen ligger i dvale. Da sommeren kommer, går den til gengæld amok i unge, festglade turister i hobetal. Kostis falder pladask for en ubekymret (og ekstremt irriterende) 21-årige græsk gudinde, Anna, og begynder at hænge ud med hende og hendes venner, tilsyneladende uden af opfatte, at de gør tykt grin med ham. Før det er for sent.

Der er ikke meget at smile af i »Suntan«, der er et – desværre lettere endimensionelt – studie i seksuel besættelse og menneskelige deroute. Ungdommen som tilstand, fysisk og moralsk, repræsenteret af Annas næsten konstant (halv)nøgne bronzeglatte hud og ditto ligegyldighed overfor andres følelser, sættes i skarp kontrast af Kostis’ blege, laskede, behårede krop og udtalte panik før lukketid. Ingen vinder – man må kigge langt efter et sympatisk menneske. Desværre, for de usympatiske karakterers foragt for andre mennesker og mangel på realitetssans gør det svært for alvor at holde interesse og engagement fanget.

»Suntan«

Instruktør: Argyris Papadimitropoulos. Medvirkende: Efthymis Papadimitriou, Elli Triggou