Grænseløs humanisme

Krigens væsen, absurditet og tragedie – fortalt gennem fire menneskers møde. Det er, i al sin dybt komplekse enkelthed, hvad Zaza Urushadzes Oscar-belønnede film »Mandariner« handler om. Vi befinder os i den georgiske Kaukasus-provins Abkhasien i efteråret 1992, hvor abkhaserne med hjælp fra russerne kæmper for at gøre sig fri af Georgien. I en lille. stort set forladt landsby tæt ved Sortehavet bor to ældre mænd, Ivo og Margus, der overvejer at flygte, så snart den sidste mandarin-høst er i hus. Men inden da tørner kaukasiske og georgiske soldater sammen på deres dørtrin – én fra hver lejr overlever, hårdt sårede, og bliver plejet af Ivo, der nægter at se forskelligt på mennesker, bare på grund af land, kultur og religion. Som han siger, »er det ikke lige meget?«. Men kan hans rolige væsen få de to soldater til at glemme deres had, eller skal flere mennesker dø i den lille by? Og hvornår er man egentlig bare et menneske og ikke defineret af nationalitet eller grænser? Hvad skaber samhørighed mellem mennesker? Zaza Urushadze fortæller afdæmpet, men indtrængende, med humor og smerte, og det går lige i både hjertekulen og fornuften. En film man bliver både rørt og eftertænksom af.

Hvad: »Mandariner«. Hvem: Instruktør: Zaza Urushadze. Medvirkende: Lembit Ulfsak, Giorgi Nakashidze. Hvor: Premiere i biografer over hele landet.