Gennemført tomgangsvold

Man må give »Hardcore«, at den er gennemført i sin visuelle stil, men den giver også begrebet »overkill« en helt ny betydning.

Gang i den i »Hardcore«. Foto: PR
Læs mere
Fold sammen

Russiske Ilya Naishullers actionpakkede »Hardcore« er fortalt udelukkende gennem hovedpersonen Henrys perspektiv: Vi ser kun, hvad han ser, ved kun, hvad han ved – og det er ikke meget.

Han vågner i et laboratorium højt over jorden, tilsyneladende genoplivet med kunstige robotdele med et obskurt formål, der hverken står ham eller os klart. Men pyt med logikken. »Hardcore« handler om effekt, om action og om ultravoldelige likvideringer.

At træde ind i filmens rå univers er som at overgive sig til et first-shooter-computerspil, vel at mærke et ikke særligt velskrevet spil, hvor man aldrig selv har mulighed for at trykke på aftrækkeren. Og hvad er så det sjove ved det?

Man må give »Hardcore«, at den er gennemført i sin visuelle stil, men den giver også begrebet »overkill« en helt ny betydning.

Ikke bare på grund af det helt ekstreme antal voldelige dødsfald i filmen.

Men også fordi det i sidste ende er svært ikke at blive temmeligt træt af den evige gentagelse i historien, der starter originalt, men ender med at gå i gabende kedsommelig tomgang, låst fast i sin egen ultravoldelige, men også begrænsende gimmick.

Hvad: »Hardcore«.

Hvem: Instruktør: Ilya Naishuller. Medvirkende: Sharlto Copley, Haley Bennett.

Hvor: Premiere over hele landet.