Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
50 år efter Kristi fødsel har Romerriget sat sig tungt på hele Gallien – næsten. En enkelt landsby holder stand, takket være trylledrik og trodsig modstand fra gallerne Asterix og Obelix. Men Cæsar har en plan – han vil gøre livet uudholdeligt for gallerne, ved at rydde skoven omkring landsbyen og bygge et romersk luksuskompleks. Serien om Asterix og Obelix opstod i 1959 som et fransk modspil til tidens amerikanskprægede tegneserier, og der er i alt udgivet 35 album, otte animationsfilm og fire – temmelig skuffende – realfilm. »Asterix: Byplanlæggeren« er første film i animeret 3D, og heldigvis viderefører instruktør Louis Clichy albumskaberne Uderzo og Goscinnys satiriske tone og udprægede sans for rappe replikker, ligesom de computerskabte animationer læner sig op ad deres visuelle stil. Heldigvis. For de gæve gallere er bare bedst, når de er animerede, det være sig af trylledrik eller dygtige animatorer. Og deres vilde – og hyppige - omkringkastning af bævende romere bliver bestemt ikke mindre underholdende i den effektive, men aldrig overdrevne, brug af 3D.
Hvad: »Asterix: Byplanlæggeren«. Hvem: Instruktør: Louis Clichy og Alexandre Astier. Danske stemmer: Sebastian Klein, Amin Jensen m.fl. Hvor: Premiere i biografer over hele landet.