Frihed, lighed og Matthew McConaughey

»Free State of Jones« er en film ud af den bolledej, som Mor Hollywood slog op i gamle dage. En glemt historie om den amerikanske borgerkrig med rigtige statister og helte med gode hjerter.

Matthew McConaughey har udviklet sig fra at være pynt i tamme romantiske komedier som »How to loose a guy in 10 days« til en Oscar-belønnet karakterskuespiller. Foto:PR Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Newt Knight er oprindeligt sygehjælper hos sydstats-tropperne i 1862, men han stikker af fra hæren, fordi han bliver stadigt mere uenig i den politik, der ligger bag krigen og uretfærdige krigsskatter.

Som en anden Robin Hood samler han derefter et slæng af bortløbne slaver og desertører fra hæren og forskanser sig i Louisianas sumpområder, og han bliver med sit lille alternative samfund på flere end 200 mennesker en faktor i borgerkrigen. Han udråber også sig selv til leder for sin egen stat — en stat, der bygger på frihed og lighed og noget, der kunne ligne broderskab.

Virkelighedens Newt Knight er muligvis idealiseret i den amerikske filminstruktør Gary Ross’ »Free State of Jones«, men historien om ham er fascinerende og velspillet af en Matthew McConaughey, der udstråler stålsat vilje og samtidig har svært ved at nedtone sin sex-appeal, men det gør nu ikke noget. Med 2.800 statister, heste og geværer, der kun kan affyre ét skud, inden de skal lades igen, og mudder til anklerne er der noget dejligt rustikt og håndgribeligt over filmen. Faktisk ligner den sådan et gammeldags diorama med bevægelse i, sammenlignet med flade krigsfilm og westernfilm med computeranimerede statister og et overbud af 3D-animation.

Drama med vingefang

Gary Ross har tidligere lavet den også dejligt »håndsyede« og spændende film om væddeløbshesten Sea Biscuit, og »Free State of Jones« slægter den på langt hen ad vejen. Samtidig ledes tankerne hen på andre storfilm med hjerte, for eksempel Roland Emmerichs »The Patriot« og Ed Zwicks »Ærens vej« eller en klassiker som »Robin Hood«. Langt hen ad vejen har Gary Ross’ drama samme vingefang, samme sans for detaljen og de vejrbidte ansigter og samme sans for at fortælle den store historie ud fra noget, der foregår lige ved siden af de helt store kendte slag fra historiebøgerne.

Desværre gør et par fodfejl, at »Free State of Jones« falder i kvalitet i den sidste time af de næsten to og en halv times spilletid. Ross vil fortælle for meget om, hvad der foregår efter borgerkrigen, om de sorte slavers problemer med at blive frie i virkeligheden, selv om de var det på papiret. Her taber filmen dramatisk pust. Samtidig begynder instruktøren at strø kryptiske flash-forward-klip ind i historien fra 1800-tallet om en retssag, der foregår i 1948 — altså mange år senere.

Langt uge retsags-kobling

Den får vi mere og mere at se af hen mod slutningen, men det er så godt som umuligt at gætte, hvilken tråd der trækkes mellem den og historien om Newt Knight. I pressematerialet kan man læse, at vi nu møder hans oldebarn, der i retten er anklaget for at overtræde loven imod raceblandede ægteskaber, fordi han var en ottendedel sort, men koblingen er langt ude, og ikke meget i filmen leder én på rette vej for at forstå den.

Ihukommende den dejligt gammeldags facon at lave en politisk krigsfilm med et anstrøg af western på er dog rigeligt til, at jeg nærmer mig tilgivelsen med de fire stjerner — på trods af, at de fortællemæssige eksperimenter mislykkes og synker til bunds et sted i Louisianas sumpe.

Instruktør: Gary Ross. Medvirkende: Matthew McConaughey, Gugu Mbatha-Raw, Keri Russell. Hvor: Premiere over hele landet.