Fransk feel good af fineste karat

»Familien Bélier« er en fransk feel good film af fineste »urørlige« karat. Grin, gråd og galskab er garanteret i film om en tæt landbofamilie, hvor tre ud af fire er døve.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi bliver kastet direkte ind i hurlumhejet i en sammentømret familie ude på landet i det nordlige Frankrig. Mor, far og lillebror er døve, mens 16-årige Paula er den eneste, der kan høre og dermed tale forståeligt. Hun er derfor i situationer, hvor begge ting er absolut påkrævet, familiens bindeled til omverdenen.

I familien er de tætte. Far er initiativrig og har en rå humor, og mor er impulsiv og følelsesladet. Paula har samtidig sit at se til med en mulig kæreste og pludselige tegn på, at hun er så god til at synge, at hun bliver opfordret til at tage til optagelsesprøve på en sangskole i Paris.

Alle familiemedlemmerne er elskeligt skrevet og spillet, men helt uden den sentimentale smørelse, man ville have brugt i en amerikansk film. »Familien Bélier« er varm uden at være kalkuleret. Og så er humoren af den perlende og let pinlige slags. Jeg fældede tårer i biografen, og jeg grinede og jeg fik lyst til at råbe filmens kvaliteter ud fra de højeste hustage. »Familien Bélier« har mere end et ekko af Stephen Daldrys »Billy Elliot« i sig. Både med hensyn til historien og filmens kvalitet.

Komedie når det er bedst

Eneste sted hvor det danske distributionsselskab laver en uforståelig fodfejl er, at de kun har sat danske undertekster på den sidste af de mange sange, Paula synger. Tror man virkeligt, at danskerne er så gode til fransk, at de selv kan oversætte en håndfuld sangtekster? Det er synd, for teksterne er medfortællende i forhold til historien.

Far, lillebror, mor og storesøster i »Familien Bélier«, der er blevet set af mere end syv millioner franskmænd i biografen. Fold sammen
Læs mere

Jeg ved godt, at det ikke er god tone blandt filmanmeldere at være gavmild over for film, der er lavet for at vi skal grine i biografen. Når komedier er allerbedst, bliver de maksimalt belønnet med fire stjerner. Lidt som når de allermest krukkede madanmeldere giver fire stjerner til perfekt fransk bistromad, fordi de måler alt op imod Noma.

Det ville være intellektuelt vrøvl, hvis man målte alle film op imod verdens bedste film, om så det er »Citizen Kane« eller »The Godfather«. De bør i stedet måles med de bedste film i den pågældende genre. »Familien Bélier« distribueres bredt over hele landet, og hvis der er nogen retfærdighed til, bliver den en lige så stor succes som »De urørlige«. Den er en enkelt lille camembert bedre.

Hvad: »Familien Bélier«.

Hvem: Instruktør: Eric Lartigau. Medvirkende: Louane Emera, Karin Viard, François Damiens, Éric Elmosino.

Hvor: Premiere over hele landet.