Fra forlystelsespark til film

Stort anlagt eventyrfilm med George Clooney farer vild i alt for mange omveje af kunstig spænding og lover meget mere, end den kan holde.

»Tomorrowland« var engang en del af Disneyworld, men nu er det blevet til en film. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når man hedder Brad Bird, og dermed er manden bag de tre mesterværker »Drengen og jernkæmpen«, »De utrolige« og »Ratatouille«, kommer resten af livet formentlig til at handle om ikke at skuffe omverdenen. Og det gør Brad Bird desværre med »Tomorrowland«, der ellers på papiret lyder som en skæg og sympatisk idé.

Begrebet »Tomorrowland« var en del af det originale Disneyland i Californien fra 1955 og et tiår frem, og nu har man forsøgt at proppe en hel filmfantasi ind i navnet. Hvad nu hvis forlystelsesparken var indgangen til en hemmelig verden, hvor de dygtigste forskere arbejdede på at gøre verden til et bedre sted uden indblanding fra politikerne? Ideen er original, men den bruges ikke til meget i Brad Birds nye film.

Ligner en fremtidsvision fra 1964

Vi får stribevis af fade computergenererede overbliksbilleder af noget, der ligner en fremtidsvision fra 1964, hvor filmen begynder. Men selv om filmen tillader sig hele tiden at køre på vores forventning om, hvordan den verden ser ud, kommer vi aldrig for alvor med ind i den. Hvad arbejder videnskabsmændene med og hvordan ser det ud tæt på? Det får vi ikke at se, selv om der hele tiden lægges forventningsfuldt op med bemærkninger a la »you ain’t seen nothing yet«.

I stedet får vi stribevis af skift mellem de to verdener, som filmens hovedperson Casey og en videnskabsmand spillet af George Clooney, kan rejse imellem via en Tomorrowland-pin. »Tomorrowland« føles altså trods enkelte opfindsomme scener - blandt andet i Eiffeltårnet - som en hel masse omveje og falske spændingsmomenter.

Brad Bird, der tidligere fik skabt hele magiske universer, hvor elegance, humor og poesi fulgte de gode ideer til dørs, falder her i den typiske blockbusterfælde med pompøs musik, store larmende robotter og en spilletid på mere end to timer. I forhold til at være en film, der angiveligt hylder drømmerne og et forsøg på at skabe en bedre verden, er »Tomorrowland« påfaldende visionsløs og kommanderende i sin tone.

Til mig dikterede den: »Grin. Æd dine popcorn. Drik en coca-cola undervejs. Helst to. Og græd så for alt i verden til sidst«. Disney siger ikke engang tak for billetpengene ved at kildre fantasien eller give plads til at drømme, og dermed bliver »Tomorrowland« lidt af et mareridt.

Hvad: Tomorrowland.

Hvem: Instruktør: Brad Bird. Medvirkende: George Clooney, Britt Robertson, Hugh Laurie.

Hvor: Premiere over hele landet.