I 2002 scorede manuskriptforfatter og hovedrolleindehaver Nia Vardalos et stort overraskende biografhit med »My Big Fat Greek Wedding«.
Filmen omsatte alene i USA for 241 mio. dollar i biograferne på trods af, at den var ualmindeligt ringe og kun værd at bemærke for den indbyggede selvironiske græske brise.
At det så har taget Vardalos 14 år at komme på en idé til en fortsættelse er decideret pinligt, når idéen er, at den kvindelige hovedrolles forældre på grund af en manglende underskrift på deres gamle bryllupscertifikat vælger at gifte sig igen.
Så man kan køre en ekstra tur i bryllupskareten, hvor der er overbefolket foran kameraet og underbefolket bagved.
Folkekomedien »My Big Fat Greek Wedding 2« er fornærmende tyk og gumpetung, og det virker helt og aldeles bedaget, at komediematerialet blandt andet handler om en ældre mand, der skal lære at bruge computer.
Indskrænkede og stereotype grækere
Hvis jeg var græker, ville jeg betakke mig for at blive fremstillet så indskrænket og stereotyp som her og endda under slaglinjen: »Mennesker forandrer sig. Grækere gør ikke«.
Nia Vardalos bukker sig for dybt efter pengene, og vi andre kan i en mental tilstand et sted mellem at være målløse og fornærmede allerede kåre årets ringeste film ved udgangen af første kvartal.
Hvad: »My Big Fat Greek Wedding 2«.
Hvem: Instruktør: Kirk Jones. Medvirkende: Nia Vardalos, John Corbett, Lainie Kazan, Michael Constantine.
Hvor: Premiere over hele landet.
