En mand kommer tilfældigt på sporet af et skummelt komplot med magtfulde bagmænd.
Snart føler han, at han bliver forfulgt på gaden. En dag er hans lejlighed blevet grundigt gennemrodet. Og så bliver hans datter bortført og holdt som gidsel.
Det ligner jo den klassiske opskrift på en thriller, og man kan heller ikke påstå, at Søren Kragh-Jacobsens »Det som ingen ved« tilfører den krævende genre noget afgørende nyt.
Men med sin blanding af samfundskritik og paranoia er den gedigen underholdning, og i disse slunkne tider for dansk spillefilm værdsætter man ekstra meget, at en af landets mest erfarne instruktører har skabt en solid og velfungerende mainstream-film.
Hovedpersonen hedder Thomas Deleuran og har som harmløs profession at underholde børn. Hans afdøde far var ansat i efterretningsvæsenet, og da Thomas’ søster dør i Malmø under mistænkelige omstændigheder, begynder Thomas at studere hidtil gemte dokumenter, som tilsyneladende afslører kyniske og dybt umoralske gerninger inden for efterretningstjenesten.
Hans nyvundne viden bliver selvfølgelig farlig for ham. Da han opsøger magtmennesket Lange-Erichsen, som skal lede en sammenlægning af politiets og forsvarets efterretningsvæsener, stikker han hovedet direkte i løvens gab, men eftersom han jo er helten i en thriller, giver Thomas ikke op.
Han borer videre i den betændte sag sammen med den svenske kvinde Ursula, der var hans lesbiske søsters kæreste, men havner i et grusomt dilemma – kendt fra flere amerikanske film – da hans skjulte fjender truende lader ham vide, at de har kidnappet hans søde datter Bea, og hvis ikke ...
»Det som ingen ved« skildrer Danmark som et samfund spækket med overvågningskameraer og er baseret på teorien om en slags hemmelig, CIA-finansieret stat i staten af samme slags som det italienske Gladio-netværk.
Man kan diskutere, hvor sandsynlig den hypotese virker, men filmen er jo fiktion og har for spændingens skyld lov til at tage sig visse friheder med realiteterne, så længe den på sine egne præmisser opleves som logisk og konsekvent. Det gør Søren Kragh-Jacobsens film det meste af tiden.
Efter at have været fejlplaceret i Pernille Fischer Christensens »Dansen« får Anders W. Berthelsen kraftig revanche som Thomas Deleuran – rollen som den både stædige og desperate mand kan minde om hans markante præstation i Ole Bornedals »Kærlighed på film« – ligesom det er fint igen at se Henning Jensen skabe en iskold og knivskarp figur som den skrupelløse Lange-Erichsen.
Omkring de to prydes filmen af så prægtige skuespillerinder som Maria Bonnevie, Ghita Nørby og Sonja Richter, og ud over deres stærke nærvær på lærredet fængsler filmen også blikket med sin eminente brug af både danske og svenske locations stemningsfuldt indfanget af cheffotografen Morten Søborgs observante kamera.
Søren Kragh-Jacobsens alsidighed er imponerende. Efter værker som den indtagende børnefilm »Gummi Tarzan« og den romantiske dogmefilm »Mifunes sidste sang« har han med »Det som ingen ved« skabt en barsk og kuldslået thriller i slægt med amerikanske film som Sydney Pollacks »Tre døgn for Condor« og Alan J. Pakulas »Pelikan notatet«, og selv om historier af den type krymper en del, når de sættes ind i en dansk sammenhæng, er »Det som ingen ved« både begavet og nervepirrende underholdning.
