Forfremmet til inkompetence

Den engelske komiker Marty Feldman blev i midten af 1970erne et internationalt komikernavn efter en stribe biroller i Mel Brooks-film som »Frankenstein Junior« og »Silent Movie«.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I 1977 blev han forfremmet til instruktør og hovedrolleindehaver i »Hvem pukler kamelerne for?«. Filmen blev set af næsten 200.000 danskere, men den holder desværre ikke i dag. Feldman er forfremmet til et niveau, hvor det ikke længere er nok at køre den hjem på grimasserne. Med hjælp fra sine udstående øjne og et gummifjæs uden lige er Marty Feldman en god fysisk komiker, men nærværende film mangler andet og mere end slapstick og fjollerier a la den godmodige ende af Monty Pythons univers.

Der bliver leget med klichéerne, men komikken er gestikulerende grovkornet og uden nogen særlig sans for helheden. Michael York spiller Feldmans tvillingebror og kapaciteter som Trevor Howard, Ann-Margret, James Earl Jones og Terry Thomas er med, men selv om de var kapaciteter i 1977, er deres udtryk desværre ikke tidløst.