Allerede første scene dropper det gængse:
En tjener står som altid uden for kommandantens hus og klager over sin løn.
Og verdens mest omtalte forfører forgriber sig som altid på kommandantens datter inde bag døren.
Men da Don Juan kommer ud bagefter, virker Anna på ingen måde voldført – hun har tværtimod fået smag for den flotte adelsmand.
Kasper Holten var operachef på Det Kongelige Teater frem til for tre år siden og har i dag samme post på Covent Garden i London.
Men han instruerer også selv af og til. Og han har i særdeleshed været glad for W.A. Mozarts berømte opera over myten om den spanske damebedårer:
Han skabte i 2010 en egentlig spillefilm over operaen – et vældig originalt og noget overset blandingsværk.
Og han havde tidligere i år premiere på sin egen opsætning af selve operaen. Den flotte forestilling kører med lidt forskellige sangere på holdet og kan ses endnu. Komplet med Es Devlins levende palet af en scenografi og Anja Vang Kraghs lidt stilpluralistiske, men meget sigende kostumer.
Eller man kan købe herligheden på DVD og se den derhjemme!
Opsætningen er i alle henseender karakteristisk for Holtens kunst: Rig på billeder. Dybt detaljeret om følelserne. Men måske først og fremmest en opsætning for voksne mennesker.
For selv om komisk opera grundlæggende bygger på karikaturer af kvikke kvinder og naive mænd, så findes der jo også en alvor inde bag døren. Et sæt af både lystfulde og smertefulde følelser. Og det er dem, Holten griber om.
Yin og yang
Rollerne er i runde tal lige stærkt besat. Herrerne virker måske en smule stærkest i det sanglige. Damerne står måske en smule bedst i skuespillet og tegnes i det hele taget klarest.
Men det hele spiller som yin og yang og er grundlæggende en fryd fra ende til anden.
Mariusz Kwiecień i titelrollen savner lidt karisma sommetider, men er ellers den perfekte forening af drama og stemme.
Alex Esposito som tjeneren Leporello gør sin rolle overraskende alvorlig og synger den berømte listearie over sin herres erobringer med kæmperøst.
Og unge Antonio Poli i den let umulige rolle som Ottavio kan virke veg, lidt som Tony i filmatiseringen af West Side Story – hvilket måske i virkeligheden rammer helt godt.
Véronique Gens som Elvira er vel rollelistens mest kendte navn på damesiden. Hun kan ikke desto mindre savne lidt bund i klangen sommetider. På den anden side: Hvis nogen skal savne jordforbindelse, er det vel hende.
Så svenske Malin Byström som den frivilligt forførte Donna Anna er på en vis måde forestillingens stærkeste kvindekort. På én gang klassisk blondine og mørk til det dæmoniske. En spændende kunstner.
Det hele dirigeret af Nicola Luisotti og med husets orkester i sædvanlig storform. En vigtig side af Mozarts operaer.
Forføreren møder Kommandanten igen. Her i skikkelse af den noget slanke, men rent syngende Alexander Tsymbalyuk. Skal de sædvanlige flammer slikke om hans lumpne lænder? Skal moralen tage over?
Ikke denne gang. Kasper Holten lader ham stå alene tilbage i mørket. Vel verdens værste skæbne for sådan en mand.
»Hør, hør, hør«, sagde filosoffen Søren Kierkegaard om Mozarts mesterværk. Men se den også i Kasper Holtens instruktion. Thi den er for voksne.
Mozart: »Don Giovanni« i instruktion ved Kasper Holten. To DVDer, optaget på Covent Garden i februar 2014. Opus Arte.
