Det foregår i Sverige, men kunne være hvor som helst. Forbryderne er af anden etnisk herkomst, og de andre børn er indfødte svenskere. Selv om Östlund fokuserer på øjeblikke af spredt solidaritet og forståelse mellem de to grupper, så ser jeg nu mest forbryderspirer, der fødes. Der skal nok være dem, der har lyst til at sætte »Play« på »Fast Forward«, men til gengæld er den behageligt fri for gængse manuskriptskabeloner og fyldt med en sjælden forståelse for både forbrydere og ofre og forbrydelsens fødsel.
»Play« er også en film om fraværende forældre i en grad, så man mindes Marilyn Mansons svar på spørgsmålet om, hvad forældrene skulle have sagt i »Bowling For Columbine«. »De burde have lyttet!«, hvilket desværre er ganske umuligt, når de er fraværende. /Jacob Wendt Jensen
