Anders Thomas Jensen er både manuskriptforfatter og instruktør. Når han skriver, er det dygtigt i mange forskellige genrer og med mange forskellige samarbejdspartnere, men når han får lov til både at skrive og instruere sine egne idéer, er han unik. Hans lige som instruktør findes ikke herhjemme, og egentlig heller ikke i udlandet.

Der er gerne en eventyrramme omkring Anders Thomas Jensens historier. De foregår i groteske nærmest småsyge parallelle verdner til vores. »Blinkende lygter« (2000) var rå og morsom, og allerede der havde han blandingen af uforglemmeligt syrlige replikker, barokke situationer og morsomme slag i ansigtet. Bogstaveligt talt. Hvem husker ikke Sofie Gråbøl, der fik en på lampen midt i en omgang ægpustning? »De grønne slagtere« (2003) virkede mere provokerende i sin idé end i udførelsen og »Adams æbler« (2005) står stærkest og mest helstøbt i erindringen med sine referencer til biblen.

»Mænd og høns« er på mange måder endnu længere ude. To brødre (David Dencik og Mads Mikkelsen) finder ud af, at de har hele tre andre brødre (Søren Malling, Nikolaj Lie Kaas og Nicolas Bro) på en lille ø. Deres far er en kontroversiel forsker, om hvem rygtet går, at alle hans koner er døde i barselssengen. De fem brødre har nemlig hver deres mor, men de er rundt regnet lige grimme. Med skævere næser end ringvrag og læbe-ganespalte - man må nemlig ikke så gerne bruge begrebet »hareskår« længere. Brødrene er som det siges i filmen: »Ikke tildelt de bedste kort fra naturens hånd. Nærmest ingen kort overhovedet«.

På overdrevet af Udkantsdanmark

Dencik spiller den mest samfundsduelige, da han er ansigtsopereret mest hen i retning af gennemsnittet og er en højt begavet forsker, mens Mikkelsen har fået rollen som kronisk onanerende, kejtet og pigeglad fyr, der har tendens til at slå, før han tænker. Mallings karakter forsøger at holde brødrene på plads i fars ånd, mens Bro spiller et omvandrende videnskabeligt leksikon. Kaas’ lillebror må tage til takke med høns frem for kvinder, som der er meget få af helt ude på overdrevet et langt stykke hinsides Udkantsdanmark. Skuespillerne har med garanti haft en fest med deres roller, og man vil give meget for at se fraklip fra den imaginære ø Ork.

»Humoren er sådan nogenlunde én til én herude«, siger Ole Thestrups borgmesterskikkelse, men den er nu meget mere end det. På overfladen er der episke slåskampe med kageruller, sveller og døde dyr. Brødrene opfører sig for det meste som tilbagestående drenge i 12-års alderen i stærke mandekroppe. Når det ind imellem går mere stille for sig, får vi en del absurde replikker eller replikskifter - for eksempel om høns: »De kan godt li’, når man nusser dem lidt under næbbet«.

Er hele den småmakabre, morsomme og helt igennem originale affære så til at føle noget for? Ja, for det meste. Og når man kan kører så gal og vanvittig en grundidé nogenlunde hjem, så er man et meget stort talent. Anders Thomas Jensen kommer knap så godt ud af filmen, som han kommer ind i den, så trods glæderne undervejs og mange beviser på, at han ikke er blevet rusten efter den lange instruktørpause, gætter jeg på, at vi stadig har hans bedste film til gode. Så lad os få nogle flere og gerne meget hurtigere.

Hvad: »Mænd og høns«.

Hvem: Instruktør: Anders Thomas Jensen. Medvirkende: David Dencik, Mads Mikkelsen, Nicolas Bro, Nikolaj Lie Kaas, Ole Thestrup.

Hvor: Premiere over hele landet.