Efter at japanske Hayao Miyazaki har ladet sig pensionere fra spillefilmenes verden, har man ofte forsøgt at udråbe hans efterfølger. For eksempel gør filmdistributionsselskabet det hver eneste gang en japansk animationsfilm får premiere. Således også angående ”Your Name”, der handler om umulig kærlighed mellem teenagepigen Mitsuha fra en bjergby og Taki fra Tokyo.

Handlingen er uforklarlig hvis ikke indviklet, men kort fortalt bytter de to kroppe, og de lever tilsyneladende i parallelle verdener. Møde hinanden og udveksle et saftigt kys, så man kan føle noget for dem, kommer de for eksempel aldrig til. Dette meget ambitiøse udgangspunkt er svær at fortælle en historie ud fra, uden man sidder tilbage med et indtryk af mislykkede stævnemøder og spildte muligheder rent filmisk.

Jeg bilder mig i det mindste ind, at filmen er klodset fortalt og at den manglende indlevelse fra min side ikke skyldes kulturkløften mellem Japan og den vestlige verden. Teknisk set er ”Your Name” til gengæld helt i top med en uhyre gennemført billedside, der opererer mellem melankolske stemninger og prætentiøst drama. Makoto Shinkai bruger den store brokkasse med virkemidler og tøver ikke med lige at smide en komét ind, når det passer ham. Heldigvis dukker Godzilla ikke op!

Drømmene, de parallelle verdner og den afskyelige lette Melodi Grand Prix-agtige rockmusik af det japanske band Radwimps, der af og til smides ind som krydderi, giver et ujævnt resultat, der oftere får mig til at måbe end blive fascineret.

Hvem: Instruktør: Makoto Shinkai. Hvor: Premiere i Grand Teatret i København.