Vi befinder os i 1980. I den sydlige og mere affolkede del af Spanien. Francos diktatur er kun få år væk, så stemningen i landet er stadig for det meste desillusioneret. I en lille landsby er en seriemorder på spil, og man må havde hjælp fra rejseholdet fra Madrid, hvorfra to politikommissærer ankommer.
De to er vidt forskellige. Den ene er stille og skarp, mens den anden virker mere emotionel og plaget af fortiden. Begge vil de løse sagen, men de mennesker, de møder, er ikke meget for at hjælpe, og efterforskningen kører i ring. Det er et beskidt job, men nogen må udføre det. Genstridigheden gør filmen meget stemningsfyldt. Når der ikke er nogen udvikling i opklaringen, er der spændinger mellem de to kommissærer, og når de er enige, truer regnen eller blæsten i de flotte landskaber, hvor det eneste der ikke står stille, er seriemorderen.
Vi langt fra den spanske instruktørmester Pedro Almodóvars excentriske og farverige melodramaer. Vi er mere ovre i en form for genrefilm, der har arvet det, man var så god til i amerikansk film i 1970erne, nemlig ikke at være bange for at lade historierne være lige så drevet at personkarakteristikkerne som af selve plottet.Når personerne får mange nuancer, næres vores interesse i plottet jo ganske umærkeligt, uden at vi forlanger, at historien skal være overordentlig indviklet.
»Marshland« har elementer af mange amerikanske film med to politimakkere, der tilbringer al deres tid i bilen. Landskabet erstatter storbyens skyline med fin effekt. Og så er der det politiske bagtæppe, der giver alle nuancer en ekstra farlig form for kolorit.
Filmen overrasker til det sidste med drejninger i handlingen, og den er hele tiden både flot og beskidt. To modsatrettede tendenser der gør den møgcool at forsvinde ind i. Som en ond indian summer i biografen.
Hvad: Marshland.
Hvem: Instruktør: Alberto Rodriguez. Medvirkende: Raúl Arévalo, Javier Gutiérrez, Antonio de la Torre.
Hvor: Premiere i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Kolding og Klovborg.
