Ja, sweateren er også med.
Til gengæld er det ikke Vagn, der har gjort det. Morderen og slutningen er ny, hævder amerikanerne. Ellers ville det vel heller ikke give voldsomt meget mening, at danske kanal 5 sender den. Med op til to millioner seere pr. afsnit til den danske originalversion af »Forbrydelsen« ville der næppe være andet tilbage blandt seerne end en let adspredt sammenligning at trække på.
Den amerikanske »The Killing«, baseret på manuskriptforfatter Søren Sveistrups succesforlæg, havde søndag premiere på Kanal 5. Og den er først og fremmest et vidnesbyrd om, at den oprindelige historie har en for detektivdramaer sjælden kvalitet i sig. Nemlig en evne til at handle om mere end en forbrydelse og dens opklaring.
De to første afsnit borger for originalens fortræffelighed. Man konstaterer, at begyndelsen er den samme. Enkelte steder næsten klip for klip. Og den lader ikke DR Dramas anslag på mordet på Nanna Birk Larsen meget tilbage at ønske i fermt tilbageholdt forløsning. Sveistrups historie er så god, at den i »The Killing« med meget stor naturlighed omplaceres til et grønt, regnfuldt, fugtigt Seattle modsat Københavns grålige mørke. Og Sarah Linden – seriens Sarah Lund – spillet af Mireille Enos, behøver heller ikke at være en indesluttet karakter. Lige som hendes makker, Stephen Holder, spillet af Joel Kinnaman, sagtens kan være et selvoptaget og potrygende sidekick i modsætning til Søren Mallings figur, Meyer, der var lettere forknyt og kantet.
Der er med andre ord tale om en historie, hvis karakterer stadig godtgør deres sandsynlighed og er vedkommende. Lige som i originalen og trods ændringer. Sarah Linden og hendes unge teenagesøn skal flytte – ikke til Sverige – men til Californien, hvor hun skal giftes, og det er sidste dag på kontoret for kriminalbetjenten. Rosie Larsen, den amerikanske Nanna Birk Larsen, er forsvundet og findes som bekendt myrdet i en »kampagnebil«, knyttet til en udfordrer til byens borgmesterpost. Sarah Lindens chef tvinger sin detektiv til at udsætte sin afrejse.
Med opklaringen i gang kan »The Killing«s egentlige kvaliteter udfolde sig.
Få forbehold
I begyndelsen som bekendt med den knugende og truende opløsning af den sorgramte familie Larsen. Fortællingens nedslag, selve mordet, bruges ligeledes af amerikanerne (kabelkanalen AMC, der også står bag »Mad Men«) til omhyggeligt at tegne hele mennesker uden vanlig amerikansk hang til shortcuts. De bølger af hændelser, som udgår fra forbrydelsen, gøres bærende. Fra den moralsk testede borgmesterkandidat, over The Larsens håb og fortvivlelse til Sarah Lindens dilemma mellem at søge egen lykke eller råde bod på andres ulykke.
Topanmeldelserne i amerikanske medier af »The Killing« synes i det hele taget fortjente. Den er sit forlæg tro. Og den er god. Måske netop fordi den – atypisk for amerikanske krimiserier af sit danske opdrag – er tvunget til at koncentrere sig om vejen og ikke målet.
Gode anmeldelser af den amerikanske udgave af »Forbrydelsen« i britiske medier fortæller tillige om kvalitetsniveauet. Briterne har netop hyldet originalen med en BAFTA-pris for bedste serie foran »Mad Men«. Forbeholdene over for »The Killing« er få. Men som en britisk anmelder bemærkede om Sarah Linden, at uanset, hvor god hun er, »så er hun stadig ingen Sarah Lund«.
Den amerikanske sweater bliver garanteret heller ikke noget hit, må man tilføje.
