Fire stjerner til Per Flys svenske genfødsel

En svensk skuespillerstjerne er født, og en dansk instruktør er genfødt med »Monica Z«. Fortællingen om jazzsangerinden Monica Zetterlunds skæbne er fascinerende og universel.

Edda Magnason får sig i »Monica Z« et veritabelt gennembrud som jazzsangerinden Monica ­Zetterlund, der havde et turbulent liv. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fra den lille svenske by Hagfors i Värmland til New York er der langt.

Det må Monica Zetterlund sande i de år i slutningen af 1950erne, hvor hun stadig arbejder som omstillingsdame ved et telefonbord og samtidig forsøger at slå igennem som jazzsangerinde. Rent faktisk var det i Danmark sammen med Ib Glindemanns orkester, at hun først kom i søgelyset, men det kapitel af hendes liv fortælles ikke i danske Per Flys fine biografiske film.

Til gengæld rammer vi lige ned i konflikten mellem en forsigtig og jantelovspræget far, der er stram i betrækket over, at Monica er sådan en pige, der helst kravler helt til tops i træerne. Hun er nysgerrig efter, hvordan udsigten mon er deroppefra.

Der er selvfølgelig også det lille men, set fra faderens synspunkt, at Monicas datter alt for ofte efterlades hos bedsteforældrene på grund af sangturneerne.

Edda Magnason er et regulært fund i rollen som den på én gang stærke, eventyrlystne, usikre og skrøbelige Monica. Som et publikum med eventyrlyst vil man føle og drømme med Monica, mens den kedeligere og mere ansvarlige del af os gyser, når hun gradvist drikker mere og mere. For Monica er det vigtigere at blive tiljublet af en fyldt sal end at pleje de nære relationer.

Mindelser om Dirch Passer

Når man ser på, hvilket omtumlet liv Zetterlund havde, samler Per Fly mere op på skæbnen, end historien rent faktisk kan holde til, men det er helt i orden i den brede underholdnings navn.

Per Fly har nemlig valgt at give mest plads til det indre drama i historien med nøglereplikken fra Monica: »Man kan ikke få en karriere, uden at det koster noget!« frem for at bekymre sig for meget om det ydre karrieredrama.

Som musikalsk fagnørd vil man formentlig savne lidt mere fakta, ligesom flere tidsmarkører ville være rart. Det et tydeligt, at vi er med i de første år af Zetterlunds karriere, men om vi begynder i slutningen af 1950erne eller i begyndelsen af 1960erne er lidt utydeligt.

Sikkert er det dog, at filmen afsluttes i 1964, hvor Monica Zetterlund får lov til at spille med Bill Evans i New York. Uden af afsløre for meget kobles der en fantasifuld afslutning på, der kan minde om afslutningen af filmen »Dirch«. Her hvor alle de medvirkende synger »Lille Frøken Himmelblå« for at løfte filmen ud af sin tragedie.

Tragedien er knap så mørkt farvet i »Monica Z«, men princippet er det samme, og som dansker kommer man uvilkårligt til at tænke på »Dirch« flere gange undervejs.

»Monica Z« blev et gigantisk biografhit i Sverige, hvor filmen er set af mere end en halv million mennesker, og den lanceres i ikke mindre end 107 biografer herhjemme, hvor den også er en del af Biografklub Danmarks program.

Sangerindens skæbne er fascinerende, men vil lige så mange danskere mon se en film om en svensk sangerinde, som de fleste af os kun har hørt en håndfuld sange med?

Det håber man, for den dygtige og sympatiske instruktør Per Fly, der ikke var på hjemmebane med sin forrige film, »Kvinden der drømte om en mand«, ser nu igen ud til at være på ret kurs.

Hvad: »Monica Z«.

Hvem: Instruktør: Per Fly. Medvirkende: Edda Magnason, Kjell Bergqvist, Sverrir Gudnason.

Hvor: Premiere over hele landet.