UNORMALPRIS
Digital adgang + avisen lørdag: 59 kr. i 5 uger
Fire stjerner til ny Scorsese-film
Martin Scorseses »Shutter Island« er en flot, paranoid og deprimerende thriller.
I filmens første scene kaster dens helt harkende op i et toilet. Det foruroliger og virker ildevarslende.
Skumle begivenheder venter da også forude, efter at politimanden Teddy Daniels sammen med sin nye partner, Chuck, en dag i 1954 er ankommet til den ugæstfri Shutter Island ud for Boston. Her skal de forsøge at finde en kvindelig patient, der er stukket af fra den vældige mentale institution på øen, men sært nok virker lederne af anstalten ikke specielt glade for at få besøg af de to politifolk.
Der er også noget mystisk ved sagen, for den forsvundne patient er tilsyneladende undsluppet gennem enten en låst dør eller et vindue med tremmer, og snart aner man, at tingene umuligt kan hænge sammen på den måde, som Teddy får at vide. Han og makkeren passer deres arbejde og foretager en række afhøringer, men tilsyneladende har alle noget at skjule, og Teddy får grund til at tro, at hans eget liv er i fare. Forlade øen kan han ikke på grund af en voldsom storm.
Som om det ikke var ubehageligt nok, hjemsøges Teddy af uhyggelige drømme eller hallucinationer - dels om dengang, da han som soldat var med til at befri koncentrationslejren Dachau i det nazistiske Tyskland, dels om sin afdøde kone, der giver ham råd og advarsler. Åbenbart omkom hun ved en brand påsat af en pyroman, som nu er patient på Shutter Island, så måske har Teddy helt personlige motiver til at være på øen?
Lad os kun afsløre, at stort set intet og ingen i den paranoide film er, hvad de umiddelbart giver sig ud for at være. Til slut tager handlingen endda en drejning, som vender alting på hovedet, og skønt den er listigt konstrueret, gør den i sidste ende »Shutter Island« til en ganske nedslående film. Der er faktisk god grund til at blive bekymret, da Teddy allerførst kaster op.
Filmen er baseret på en grum roman af pessimisten Dennis Lehane (»Mystic River«) og ville være ren nedtur, hvis ikke Martin Scorsese havde instrueret den svimlende flot. Den forrevne klippeø med den dominerende anstalt er en spektakulær location, og med inspiration fra bl.a. klassisk ekspressionistisk filmkunst (»Dr. Caligaris kabinet«) har Scorsese skabt en visuel tour de force, hvis gådefulde og skræmmende billeder afspejler filmens Kafkaske tema. Man kan ikke stole på nogen og bør afgjort være bange.
Så helstøbt som Scorseses hovedværker (»Taxi Driver«, »Raging Bull«) er »Shutter Island« ikke. Dens bevidst melodramatiske drømmescener dræner den for vedkommende realisme og er med til at gøre den alt for lang, men virkningsfulde er de unægteligt - det samme er Robbie Robertsons fantastiske musik, der lyder, som om Richard Strauss og Philip Glass har arbejdet sammen - og ikke så sjældent rummer filmen billeder, som man formentlig aldrig glemmer.
Omkring den stærkt spillende Leonardo DiCaprio som Teddy yder blandt andre Ben Kingsley og Max von Sydow intense indsatser, så der er alt i alt mange kvaliteter i denne dystre film. Man ville bare ønske, at den havde været lidt mindre deprimerende.