Steve Jobs døde for to år siden i en alder af kun 56 år. På det tidspunkt kendte selv menigmand til manden bag Apples tidlige elegante personlige computere og senere brugervenlige opfindelser som iPoden og iPaden. Nu er der mulighed for at få suppleret højdepunkterne med mere viden fra Apples historie i filmen, der slet og ret hedder »Jobs« – hvis man da ikke er en af de mange nørder, der allerede har læst bogen om Steve Jobs.
Man skal være mere end almindeligt blind for ikke at anerkende Steve Jobs’ visionære og revolutionerende ideer, når det gælder, hvordan IT- og computergrej skal udformes, så vi synes, det er allermest brugervenligt. Hvordan havde DRs tekst-TV mon ikke været i dag, hvis Jobs havde været inde over? Han fik den personlige computer til at svinge, så selv gamle mostre svingede med ved hjælp af enkle brugerflader til Mac, han lagde timevis af musik i vores lommer med iPod'en, og han gav siden den personlige computer kamp til stregen helt op til i dag ved at lancere iPad'en.
At han en overgang var frosset ude af sin egen virksomhed og i øvrigt kunne være kold som kiks, hvis man kom på tværs af hans visioner, er først blevet kendt de senere år. Han ville for eksempel ikke i mange år kendes ved sin datter, og han kunne fyre mindre ambitiøse venner i fuld offentlighed. Han var heller ikke den konkrete opfinder af teknikken i maskinerne, men han var til gengæld en troldmand til at forstå, hvad ingeniørernes frembringelser kunne bruges til, og hvordan de skulle se ud, for at almindelige mennesker gad bruge dem. Og så er det også vigtigt, at han havde modet til at udfordre de helt store mastodonter på computermarkedet, der var understøttet af Bill Gates og hans Windows-styresystemer. Den rolle er måske endnu vigtigere og vidner om, at der til det sidste var en rest af hippie i Jobs.
IT-revolutionær
Ashton Kutcher spiller Steve Jobs mere præcist og sammenbidt, end man håbede han kunne, og selv om »Jobs« kun foregår i garager og computerfirmalokaler, bliver filmen aldrig kedelig. Fordi alle andre roller også er meget fint besat, og fordi Jobs’ kamp mod IT-elementernes rasen og hans indre kamp for at være et ordentligt menneske skildres i en fin balance.
Og her kan Jobs-hadere så stå af, mens vi andre kan konstatere, at filmatiseringen af Apple-stifteren og computergeniet Steve Jobs går en fin balancegang mellem at fortælle en vigtig historie om computerudviklingens elegantier, og den måde hans stålsatte visioner gjorde ham til en kold fyr på.
Glem at filmen er blevet lidt af et kommercielt flop i USA og har fået ry for at være for rosenrød i forhold til fremstillingen af Steve Jobs. Det er en urimelig kritik fremsat uden blik for mandens betydning for udviklingen og betydning som den første menneskeliggørelse af en IT-revolutionær og dermed et ikon af kød og blod i en teknisk verden. Mennesker med drive for at komme helt til tops vil vel altid træde på nogen undervejs. Især dem der ikke selv har det fornødne drive til at udrette noget særligt. Det kommer ikke just som en overraskelse og blandt erhvervsmænd med virketrang og visioner, findes der med ganske stor sikkerhed stribevis af ambitiøse mænd i skræddersyede habitter eller kvinder i designerkjoler, der er mere ensporede og mere småpsykopatiske end Steve Jobs.
Hvad: »Jobs«
Hvem: Instruktør: Joshua Michael Stern. Medvirkende: Ashton Kutcher, Dermot Mulroney, Josh Gad
Hvor: Premiere over hele landet
