Fire stjerner til ny Coster-Waldau-film

Norske Erik Poppe har med »A Thousand Times Goodnight« skabt en stærk og vedkommende historie om, hvordan der nu engang er mennesker, der er nødt til at risikere livet, hvis de, der ingen stemmer har, skal blive hørt.

Juliette Binoche er intens som den kvindelige krigsfotograf, der ikke har ro til bare at være familiemor hjemme i Irland – heller ikke selvom det er Nikolaj Coster-Waldau der venter med åbne arme. PR-foto Fold sammen
Læs mere

»A Thousand Times Goodnight« åbner med et ritual. En kvinde gøres klar – til bryllup måske? Det tror vi i hvert fald, lige indtil kameraet sænkes og afslører, at det ikke er en brudesærk, men en selvmordsbombe, der spændes om hendes spinkle torso. Omkring kvinden klikker fotograf Rebeccca i et væk, som i trance, og så optaget af sin historie, at hun insisterer på at komme med i bilen mod Kabul. Det går selvfølgelig galt. Rebecca kommer for tæt på eksplosionen, og ender på hospitalet. Da hun kommer til sig selv igen, stiller hendes bekymrede mand, Marcus, hende et ultimatum, der smadrer hendes verden mere end bomben på nogen måde kunne. Hun må vælge mellem familien eller livet som fotograf i alverdens krigszoner. Hun vælger familien – men kan hun virkelig sidde verdens uretfærdighed overhørig, når hun ved, at hun med sine billeder kan gøre en forskel? Hvad er vigtigst? At være der for mand og døtre eller for de tusindvis af mennesker i krigszoner og den tredje verden, der har brug for, at nogen fortæller deres historier?

Fortid som krigsfotograf

»A Thousand Times Good Night« er instrueret af norske Erik Poppe, der selv var krigsfotograf i 80erne og dækkede krigszoner for blandt andre Reuters. I »A Thousand Times Goodnight«, der har selvbiografiske elementer, bare med kvindeligt fortegn, gør han brug af alle sine erfaringer – og måske derfor er filmen både autentisk, nærværende og vedkommende. Vi føler ganske enkelt, at vi er med Rebecca bag kameraet. Hvilket naturligvis også i meget høj grad skyldes Juliette Binoches komplekse portræt af Rebecca, der gerne vil være i stand til at leve et normalt liv for sin families skyld, men ikke kan sidde sit indre kald overhørigt. Der skal dog også lyde ros til Nikolaj Coster-Waldau, der har den mere afdæmpede, men ikke desto mindre krævende rolle som den, der bliver efterladt alene hjemme med børnene – og skal tackle angsten for det endegyldige opkald. Man forstår uden problemer begges syn på sagen.

»A Thousand Times Goodnight« er på sin egen på samme tid dramatiske og afdæmpede facon en stærk og vigtig film, der fortæller om et af de mange mennesker, der hver dag vover liv og lemmer for at verden kan få at vide, hvad der foregår i dens brændpunkter. Mennesker, hvis drift efter at fortælle historien, efter at hjælpe de hjælpeløse – og måske også få et adrenalinsus undervejs – er større end deres fokus på egen sikkerhed.

Et eller andet sted over historien svæver også spørgsmålet, om man overhovedet bør få børn, når man har valgt et job som Rebeccas. Det bliver dog ikke besvaret. Det er op til den enkelte at slutte sig til, hvor meget hendes offer er værd. For de mennesker, der er fanget i krigszoner, vold og fattigdom, er det uvurderligt.

Hvad: »A Thousand Times Goodnight«.

Hvem: Instruktør Erik Poppe. Medvirkende: Juliette Binoche, Nikolaj Coster-Waldau.

Hvor: Premiere i udvalgte biografer over hele landet.