Film: Hatten af for "Precious"

I det prisbelønnede drama om en gravid, sort 16-årig fra ghettoen forvandler Lee Daniels en udstødt stereotyp til et forbillede.

Gabourey Sidibe som svulmende, gravid 16-årig i Lee Daniels drama »Precious«. Fold sammen
Læs mere

Den mildt sagt overvægtige, sorte pige gungrer grinende af sted på fortovet, mens hun gnasker friturestegt kylling af en bøtte fra en junk food-snask. Hun er stukket af fra regningen, men få vender sig om efter hende, de fleste kigger bort. Claireece Precious Jones har ellers ikke meget at grine af, for hun tilhører de udstødte.

Hun vejer over hundrede kilo, er analfabet og, trods sine kun 16 år, gravid for anden gang med sin far, der voldtager hende. Hendes kælenavn Precious klinger sarkastisk, især i munden på moren, der mishandler hende verbalt og fysisk.

Det er ren horror, man går ind til i Lee Daniels' independent-drama »Precious«. På en ny skole bliver en lille klasse af selvudnævnte "bitches" en slags veninder, og den dedikerede lærer Miss Rain introducerer hende for en verden, hvor man »taler ligesom på de TV-kanaler, jeg aldrig ser«.

Frygt for det ukendte

Men så let er det ikke for Precious at realisere sine dagdrømme om smukke mænd, designerkjoler og røde løbere. Hun foragter sit fysiske bur, morens gustne hjem og hendes egen enorme krop, men frygter at forlade det velkendte.

Det gode er, at den amerikanske instruktør har en særlig sensibilitet over for de mennesker, som vores samfund, så forgabt i succes, støder fra os. Daniels vandt anerkendelse for »Monster's Ball« om en fængselsvagt, der forelsker sig i konen til en henrettet mand, og »The Woodsman« om en løsladt pædofil.

Med »Precious« har han påtaget sig romanen »Push« af forfatteren Sapphire, der har undervist piger som Precious i Harlem. Filmen føles frisk og ægte, ikke mindst i kraft af skuespillet. Komikeren Mo'Nique er simpelthen chokerende i rollen som moren.

Tænderskærende socialrealisme kobles her med karsk humor og tilpas meget håb til, at man tør elske Precious. Faktisk kan man ikke lade være, for i Gabourey Sidibes svulmende skikkelse vinder den hårdt pressede sorte pige i takt med, at stereotypen foldes nænsomt ud. Først til offer, så til noget meget mere subtilt og fornemt. »Precious« er en af de mest rørende film, jeg har set.