Feel-good fodboldfilm fortjener at blive et folkehit

Der er dømt nationalromantisk feel-good eventyr i Kasper Barfoeds på samme tid humoristiske og eftertænksomme fortælling om dengang for 23 år siden, hvor de danske fodbolddrenge gik direkte fra at være tabere til Europamestre i fodbold.

Sikke en præstation! Ulrich Thomsen er som født til at spille Ricardo, den udskældte landstræner med de lange, indviklede allegorier om hans bedstemors korsetter, der endte med at føre dansk fodbold helt til tops. Fold sammen
Læs mere

Det er sin sag at lave en film om en begivenhed, der er mejslet ind i de fleste danskere over 30s bevidsthed. Det er også sin sag at få historien til at føles ny, frisk – og spændende. Men det klarer Kasper Barfoed med bravour i den velturnerede og meget underholdende fortælling om »Sommeren ’92«.

I 1991 forlader den hyldede landstræner Sepp Piontek posten som dansk landsholdstræner. Den logiske efterfølger er hans assistent Richard Møller Nielsen, kendt som Ricardo, men hverken spillerne eller Dansk Boldspils Union har høje tanker om den akavede fynbo. Da han, lidt ad omveje, alligevel får posten, går det da også helt galt.

Samspillet fungerer slet ikke, ingen af spillerne forstår, hvad det er Ricardo vil have dem til, og stjerner som Michael og Brian Laudrup forlader holdet i protest. Naturligvis klarer de ikke kvalifikationsrunderne til EM i 1992, og kommer i stedet på en tidlig sommerferie. Men så sker det utænkelige; et hold må gå ud, og pludselig er det danske landshold på vej til Sverige - ude af form og ude af kontakt med både træner og spillelyst. Det ligner en umulig sejr, og dog…

Vi ved alle sammen, hvordan det endte, dengang i 1992, hvor Danmark vandt EM-guldet. Derfor er det da også med en smule frygt og bæven, man går ind til en film, hvis indhold i store træk er kendt på forhånd. Vil det blive kedeligt? Vil det blive en kikset genfortælling? Svaret er et rungende »ingen af delene«. Kasper Barfoed har med »Sommeren ’92« skabt en dybt medrivende, humoristisk og fabelagtigt velturneret film om fodbold, stolthed, sammenhold – og om værdien af god gammeldags fynsk stædighed.

Spændende og medrivende

Selve fodboldkampene er imponerende lydefrit flettet sammen af arkivoptagelser og nye optagelser med det unge skuespillerhold, der alle sammen ser ud som om, de er født med fodboldstøvler på. Selvom vi ved, hvilken vej det går, er det spændende og medrivende hele vejen. Ikke alene spiller hele holdet overbevisende, men de har også en smittende indbyrdes energi, der får en til at tænke, at de har haft det sjovt under optagelserne.

At de også ligner de danske fodboldhelte så godt som man på nogen måde kunne forvente, er kun et ekstra plus. Ingen falder igennem, men det er værd at nævne især Esben Smed, som energibundtet John »Faxe« Jensen, Cyron Melville som en rugende Brian Laudrup, Mikkel Boe Følsgaard som Kim Vilfort, der ved siden af slutrunden kæmper med sin lille datters alvorlige sygdom, og Gustav Dyekjær Giese som en lige så højtråbende Schmeichel som vi kender ham fra fodboldbanen.

»Sommeren 92« tilhører imidlertid Ulrich Thomsen, der giver Ricardo solid genoprejsning med et eminent afbalanceret spil, der både viser de akavede og knudrede sider, der gjorde ham så misforstået, og hans bundærlige passion og ambition for det danske landshold.

»Sommeren ’92« har ganske enkelt fortjent at blive sensommeren ’15s helt store folkelige filmhit – en film man ikke kan gå fra uden et lillebitte »og det var Daaaaanmark« syngende et sted i sit fodboldhjerte. Også selvom man egentlig ikke er specielt interesseret i fodbold.

Hvad: »Sommeren ’92«.

Hvem: Instruktør Kasper Barfoed. Medvirkende: Ulrich Thomsen, Cyron Melville m.fl.

Hvor: Premiere over hele landet.