»Fars sygt fede bilferie« er sygt morsom

Genoplivningen af »Fars fede ferie«-konceptet fra 1980erne drøner derudaf med plat humor, der ofte befinder langt under bæltestedet.

Ed Helms (til højre) er ny far i »Fars sygt fede bilferie« og Christina Applegate spiller mor. Fold sammen
Læs mere

Egentlig var Chevy Chase i rollen som Far Griswold på ferie med sine børn i 1980erne en ret gennemsnitlig fornøjelse. Det er svært at lave komedier, og Chevy Chase har i mine øjne aldrig været nogen særlig effektiv enmandshær som komiker. Eneste øjeblikke, hvor relanceringen »Fars sygt fede bilferie« taber niveau, er da også i sene scener, hvor Chase absolut skal proppes ind.

Opdateringen af de gamle film er logisk. Ed Helms spiller Rusty Griswold, og han skal forestille at være den søn, som var med i de gamle film. I en situation, hvor det halter lidt med parforholdet, og hans to børn er dødeligt uvenner, vil han gerne overraske dem alle med noget nyt. Og det gør han ved at gå retro og invitere dem på sommerferie i forlystelsesparken Walley World, akkurat som far gjorde det. Som i de gamle film er det mængden af ulykker på vej til målet, der udgør filmen.

Til at begynde med præsenteres vi for familien Griswolds nye bil, der er fra Albanien, og som naturligvis viser sig at være en katastrofe helt modsat, hvad der står i brochurerne. På vejen er der små hilsner til de gamle film, som situationen hvor en modelflot kvinde kører op på siden af familiebilen. Både de velkendte situationer og alt det nye har fået en politisk ukorrekt kant, der næsten hele tiden aftvinger grin på randen af det grådkvalte. At det ældste af parrets børn er en blød fyr med bøjle og akustisk guitar og lillebror en ondartet bølle, illustrerer hvordan modet til at vende tingene på hovedet lever stærkt i »Fars sygt fede bilferie«.

Tempoet, opfindsomheden og grinefrekvensen er ikke set bedre meget længe. Filmen er dels godt skrevet, så hver eneste situation bygges op med flere punchlines og gode drejninger og dermed opnår et meget højt niveau af plat vanvid. Alt for ofte bliver en god idé i en komedie ikke brugt ordentligt, men her er ideerne skrevet godt igennem a la i film som »Horrible Bosses«, »Bowfinger« og »America’s Sweethearts«. I den forbindelse må jeg sige, at komikeren Ed Helms er ikke så lidt af et fund. Han har et blegt kejtet ansigtsudtryk a la en uskyldig stumfilmstjerne, men han kan lynhurtigt skifte udtryk og krydre det med ondskabsfuldheder, så han fremstår som den ringeste far i verden for kort efter at bede om – og få – tilgivelse hos både familien i filmen og hos biografgængerne.

Der skal nok være de anmeldere, der er bange for at parkere deres fintfølende og intellektuelle jeg i garderoben, og som vil holde »Fars sygt fede bilferie« ud i strakt arm til et diskret ti-hi, men dem vil jeg til enhver tid gerne diskutere følgende med: Hvorfor kan man ikke give f.eks. en gyserfilm eller en plat komedie topkarakterer, hvis de er det bedste, man har set i genren i de seneste fem år?

Hvad: »Fars sygt fede bilferie.

Hvem: Instruktør: John Francis Daly & Jonathan M. Goldstein. Medvirkende: Ed Helms, Christina Applegate, Leslie Mann, Chris Hemsworth.

Hvor: Premiere over hele landet.

★★★★★

Posted by Berlingske on 12. august 2015