Exit overrasker hvert år.
I år har det både noget med størrelsen, de indbyrdes forskelle og med en ny besindelse at gøre.
På sidste års Exit-udstilling i Gl.Strand var rejsen, de unges nomadetilværelse og identitet gennemgående temaer. Exit 05 er extra large med 35 deltagere og en mangfoldighed af visioner og udtryk spredt over et større felt. Ole Lorin Rasmussens gigantiske, kampberedte skulptur, Killing Zone, tager imod. Der er grund til at være opmærksom.
At stå på en scene. At gå ud i verden, tro på sig selv og skabe sit eget rum er temaer, der optager flere af disse afgangselever fra Kunstakademiet. Krig, vidensformidling, spillet mellem tekst og billede, mellem det nære og det universelle, det personlige og det offentlige optager de unge kunstnere.
Adskillige af dem ser ud til at have modet til at gå ud og være sig selv i et i forvejen billedmættet samfund. De er kommet frem til en klarhed i et dynamisk udtryk. Man fornemmer en bevidsthed om alvoren i dette skift til en ny position.
I Gl.Strand er der særligt bemærkelsesværdige vidnesbyrd om, at maleriet ikke er dødt. Et tilfældighedens princip spiller en væsentlig rolle i Carl Johan Sennels actionpainting som resultat af bordfodbold, Football Painting Cup 2005. Flere stærke malerier i stort format taler et markant sprog fra væggene med et spil mellem figurative og abstrakte elementer. Ivan Andersen og Jonas Hvid Søndergaard er fremtrædende. Sidstnævnte med særlig interesse for altanen som motiv. Maleriet står stærkt. Her er flere steder en vilje til at komme ud over rampen. Det er opløftende.
Naturen og landskabet er blandt de dragende motiver, som får et twist. Flemming Jarle Mikkelsens fotografiske miniaturelandskaber fra Amager Strand har et uvirkeligt præg, fordi de går tæt på detaljer og præsenteres i sammenhæng med en glimrende skulptur med inspiration fra zen-haver. Det uvirkelige og uhyggelige ses desuden i Randi Jørgensens og Katrine Malinovskys dystre have-installation, Temapark. Kitsch og frygt glider sammen.
Sammenhængen mellem den nære verden og den store, universelle finder forskellige udtryk på udstillingen. Slet ikke kedeligt i Mikkel Engelbredts farvestærke malerier, der illustrerer Walt Whitmans påstand: »Ingen genstand er så ubetydelig, at den ikke er en akse for hele det kredsende univers«.
Blandt overraskelserne er Annesofie Sandals store, keramiske bedemøller, Andreas Schulenburgs skulpturer i filtet uld og Anders Bonnesens strikkede gardin Kongruens, hvor garnet er en makuleret tekst. En æstetisk attraktiv form for genbrug.
Kvindelige forbilleder som Virginia Woolf, Gertrude Stein og Anja Andersen optræder i Maria Wæhrens overbevisende selvreflekterende maleri Candy, der sammen med Charlotte Bergman Johansens installation med scene til konkurrence i standarddans peger på tradition, dygtiggørelse og selvbevidsthed. Man må være scenevant og finde sin niche.
Flere steder på Exit 05 ser man dette spil mellem kontraster og det store i det små. Der er afsæt i det nære, i det, vi kender, til en anden, ikke iagttagelig virkelighed.
Exit 05 er en fin chance for at skabe sig et vue over den nye kunstnergenerations mange forskellige visioner og angrebsvinkler. Der er ikke én linje, men mange. Positive overraskelser.
