Evigt solskin i en pletfri serie

Har »Badehotellet«s instruktør overhovedet fået lov til at sætte sit eget præg på serien?

Bodil Jørgensen, Rosalinde Mynster og Martin Greis ligner næsten rigtige mennesker i »Badehotellet«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mike Kolöffel/TV 2
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Jamen Poul, er det dig?« På sin vanlige, let missende og tøvende facon kunne fru Andersen, værtinde på »Badehotellet«, tage imod »Sønnen fra Amerika«, som meldte sin ankomst i afsnit tre af TV 2 s nostalgiske mandagsserie og gav navn til tredje afsnit i sæsonen.

Bodil Jørgensen spiller sin hotelmutter i en helt anden toneart, end de fleste andre rollehavende i serien går til manuskriptet på. Med en famlende følsomhed, der brænder igennem skærmen.

Men også Martin Greis, som dukkede op som den alvorsstemte, sårede stedsøn og afholdsmand, der måske – måske ikke – lettere modvilligt får presset prisen på badehotellet op, så fru Andersen, der skal købe ham ud, går svære tider i møde, tilførte sine scener en dæmpet seriøsitet, som klædte både ham og serien.

Og som i glimt vidnede om, hvor meget bedre »Badehotellet« kunne have været, hvis den var bedre instrueret.

Det er jo ikke, fordi det egentligt skorter på drama i seriens let klaustrofobiske tour de chambre fra den ene kulisse til den anden.

Tag nu ugens afsnit: Den unge, forkælede grossererdatter (Amalie Dollerup), der både griber sin forlovede greve (Mads Wille) in flagranti med en fremmed mand på værelset, men tillige afpresser ham for at redde tjenestepigen Fies (Rosalinde Mynsters) elskede, der har måttet tage flugten fra egnen.

Eller tag nu den unge kontorcheffrue (Cecilie Stenspil) som finder ud af, at hun er gravid med frikadelleskuespilleren (Jens Jacob Tychsen), men må få arrangeret et rask knald med den aldrende ægtemand (Peter Hesse Over­gaard) for at maskere barnets ophav.

Problemet er bare, at de afgørende scener slet ikke får den klangbund, de kunne have fået. Fabian Wullenwebers instruktion får ikke spændt serien nok op mellem lys og mørke, mellem alvor og lethed, mellem patos og komik.

Spændingsopbygning er der intet af. Det er, som om serien egentlig vil have det hele, men ikke kan finde ud af at lægge sine accenter ordentligt, så den får det fulde udbytte af alle sine ingredienser. Hvornår er der noget på færde?

Nu virker det mest, som om serien har fået det hvide snit. Stort og småt afløser hinanden, men virker blot som en evig palaver, en stadigt kværnende smalltalk på den nyferniserede hotelgang, i de velkæmmede klitter og omkring det tilbagevendende bridgebord – med den hårdhændede, solbeskinnede folkekomedie som dominerende faktor.

Måske har instruktøren ikke fået lov til at sætte sit eget præg på serien? Det ser næsten sådan ud.

Hvad: »Badehotellet«, anden sæson, tredje afsnit.

Hvem: Manuskript: Stig Thorsboe og Hanna Lundblad. Instruktion: Fabian Wullenweber.

Hvor: TV 2, mandag aften kl. 20.