Et lydløst plask i en svensk skovsø

Dansk gyserdebut er formmæssigt i orden, mens det halter mere med indholdet. Det er svært at vise det uhyggelige inden i hovedet.

Norske Ellen Dorrit Petersen spiller hovedrollen som barnløse Louise, der bor med sin mand dybt inde i de svenske skove. Foto: PR Fold sammen
Læs mere

Den psykologiske gyser er en svær genre. Svær at gøre troværdig og svær at se for mere konkret orienterede sjæle. Debutfilmen »Shelley« af Ali Abbasi signalerer både ”Rosemary’s Baby” og vinker med en Frankenstein-reference.

Louise og Kasper har valgt at bo i et lille hus uden elektricitet langt ude i de svenske skove. Hun har aborteret for nylig, og derfor henter de den unge pige Elena fra Rumænien op som en slags au-pair pige. Efter fortroligheden i trioen har indfundet sig, får Elena tilbud om at blive rugemor med Louises æg. Hun ruger løs, men samtidig begynder det at knirke og brage i skovene.

De hyggelige omgivelser bliver uhyggelige, og der høres blandt andet babyvræl i horisonten. Virkningsfuldt er det, indtil man bliver træt af, at de medvirkende vågner op og alt det uhyggelige i virkeligheden er en drøm. Det trick bliver brugt mindst en gang for meget og bliver et billede på, at det er svært at lave film om mennesker, der langsomt bliver sindssyge.

Instruktøren henviser til det onde i mennesket som motor for sin film, men det er både lidt for bredt og samtidig for tyndt. Med en original historie og det rette tema kan Ali Abbasi brage igennem næste gang efter dette flotte og stilfulde, men virkningsmæssigt ret lydløse plask i en svensk skovsø.

Hvad: »Shelley«
Hvem: Instruktør: Ali Abbasi. Medvirkende: Ellen Dorrit Petersen, Cosmina Stratan, Peter Christoffersen.
Hvor: Premiere i København, Århus, Odense og Aalborg.