Et kalejdoskop af kvinder

Film: »Volver«Den spanske instruktør Pedro Almodovar er med »Volver« tilbage hos dem, han portrætterer så bidende, ømt og stærkt - kvinderne - i en film, der med sit halvt surrealistiske melodrama alligevel virker helstøbt.

Er du enig med berlingskes anmelder?

Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.

Efter i nogle år at have taget sideveje til alvorlige, mandsdominerede film som »Bad Education« og »Talk to Her«, er den to gange Oscar-vindende spanske Pedro Almodovar atter tilbage hos dem, der har optaget mest plads i hans karriere som instruktør, kvinderne. I en film, der på spansk meget passende hedder »Volver«, at vende tilbage, og som i hjemlandet har været hans mest populære til dato og indspillet over 75 millioner kr.

For udover det kriblende, kakafoniske, karismatiske kvindeunivers, Almodóvar her skildrer, vender han i sin seneste film også tilbage til sin barndoms egn, La Mancha med alle vindmøllerne, og til det miljø han selv voksede op i. Et sted, hvor kvinderne får verden til at dreje rundt, og hvor mændene, ifølge filmen, blot er incestuøst pædofile.

Midtpunktet er den rapkæftede, temperamentsfulde og stærke Raimunda, der har flere jobs for at tjene de penge, hendes for det meste arbejdsløse mand ikke formår, og omkring hende møder vi de kvinder, der befinder sig i hendes verden. Hendes spirende teenagedatter, Paula, der kommer til at slå sin far ihjel, da han forgriber sig på hende, hvorefter Raimunda må skaffe liget af vejen. Hendes skrøbelige søster, Sole, der kan se spøgelser og især genfærdet af deres ellers afdøde mor, der er død under en ildebrand. Og veninden Augustina, der hjælper med at pleje Raimundas gamle moster Paula, lige indtil hun selv får kræft og må plejes.

Raimunda må tage hånd om det hele. Skabe en tilværelse for dem alle og undervejs måske oven i købet få helet sin egne gamle sjælesår. Dét omtrent er handlingen, for »Volver« er på sin almodóvarske måde ejendommelig usammenhængende for i sidste ende alligevel at støbe sig sammen til en forunderlig helhed. Og også typisk for instruktøren er der en blanding af melodramatisk komedie og surrealistisk naturalisme, der gør det absurde overraskende plausibelt.

Den helt store grund til at filmen på trods af sine genreskift, holder fast og bevæger, er uden tvivl kvinderne bag rollerne. Først og fremmest Penélope Cruz, der efter en række amerikanske produktioner igen kommer til sin ret. Man har været lige ved at glemme det, men hun er faktisk en glimrende skuespiller. Hun er dog ikke alene om de på én gang irriterende og rørende portrætter, og da prisen for »Bedste kvindelige hovedrolle« blev uddelt ved Cannes filmfestivalen, måtte seks af hovedrolleindehaverne da også på podiet sammen - og med fælles kræfter gør de "Volver" til en smuk og spøjs oplevelse.

Berlingske Tidende indbyder læserne til at give deres holdning til aktuelle udgivelser og begivenheder. De bedste bidrag kommer i avisen.

Skriv kort og kontant og klik på det antal stjerner den fortjener.

Skriv din egen anmeldelse