Hold nu op, hvor er det befriende at se en film om unge mennesker, der rent faktisk ligner helt almindelige unge, opfører sig som helt almindelige unge og drømmer som helt almindelige unge.
Selv om alt er sat en smule på spidsen i Greta Gerwigs grundcharmerende Oscar-kandidat »Lady Bird«, er det temmelig umulig ikke at føle sig bare en smule ramt på sin indre teenager.
Lever op til hypen
Greta Gerwig har længe været et navn, man lagde mærke til. Ikke mindst takket være hendes hovedrolle i filmen »Frances Ha«, som hun også skrev manuskript til sammen med kæresten Noah Baumbach, der instruerede filmen. Men med »Lady Bird« er Greta Gerwig trådt ud af andre instruktørers skygge med manér. »Lady Bird«, som hun både har instrueret, skrevet manuskript til og produceret, var tidligere på året nomineret til ikke færre end fem Oscars, blandt andet for Bedste film, Bedste originalmanuskript og Bedste instruktør.
Kan den så leve op til hypen? Ja, det kan den. »Lady Bird« er en skør, sjov og underfundig fortælling om at være til og om at høre til. Greta Gerwig har et helt unikt talent for at skildre virkeligheden og ikke mindst alle de til tider modsatrettede og akavede følelser, vi mennesker tumler med. Især er hun god til at beskrive overgangen fra ung til voksen. Her i skikkelse af 18-årige Lady Bird, med dåbsnavnet Christine, der drømmer om at forlade provinsbyen Sacramento i Californien og flytte til New York. Det er bare ikke så let, når man kommer fra »the wrong side of the tracks«, ikke har nogen penge og heller ikke kan prale af verdens bedste karakterer.
Modig og usikker på én gang
Greta Gerwig fanger Lady Bird lige på kornet. En ung pige, både modig og usikker, på vej og i stilstand. Fastholdt i lige præcis det på samme tid uendeligt lange og uendeligt korte øjeblik, hvor man både er ung, måske ligefrem barnlig, og næsten voksen. Observeret og beskrevet med både humor og (menneske)klogskab.
Hvor alt for mange ungdomsfilm handler om at finde berømmelse og den rigtige kæreste, skal Greta Gerwig have stor ros for at turde lade målet glide i baggrunden til fordel for den skramlede, ujævne og oftest temmelig målløse vej, der nu engang er den, de fleste af os går på gennem livet. En vej, hvor venner og veninder ofte fylder mere end de flygtige kærlighedsforhold. Hun lader heller ikke sin Lady Bird falde i den sædvanlige klichefyldte kasse som den grimme ælling fra provinsen, det miskendte geni, der forlader sin puppe og folder farvestrålende sommerfuglevinger ud det sekund, hun lander i pulserende New York.
Dejligt genkendelig
Næh. Lady Bird er faktisk først og fremmest temmelig almindelig. Ikke specielt god til noget – men heller ikke specielt dårlig. Lidt outreret med sit delvist pink hår, men alligevel ikke mere, end at hun glider uforstyrret ind i det bedre borgerskab, når det skal være.
Hun er, med andre ord, dejlig genkendelig for alle – samtidig med at hun er helt sig selv. Og selv om Lady Bird kan være et irriterende bekendtskab i al sin insisterende quirkyhed, så gør Saorsie Ronan hende også meget svær ikke at holde af og heppe på.
Hvad: Lady Bird. Hvem: Instruktør: Greta Gerwig. Medvirkende: Saorsie Ronan, Timothee Chalamet.
