En Woody Allen over gennemsnittet

Woody Allen bliver ved med at lave en film hvert eneste år, selv om han efterhånden er blevet 79 år gammel. Til stor glæde for hans menighed og ligegyldigt for mange andre.

Joaquin Phoenix og Emma Stone falder for hinanden i »Irrational Man«. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den amerikanske mesterinstruktørs nye film lander omkring den gennemsnitlige kvalitet fra hans hånd. Sagen er bare den, at Woody Allens gennemsnit er højere end de fleste af kollegernes.

I »Irrational Man« møder vi filosofilæreren Abe Lucas (Joaquin Phoenix), der midt i livet har mistet gnisten. Det går ikke bedre, end det plejer på det nye universitet, han ansættes på. To kvinder synes imidlertid, han er interessant. Kollegaen Rita (Parker Posey) ser en udfordring i at vække den slumrende mand seksuelt, og måske endda samtidig selv få en billet ud af sit kedelige ægteskab. Unge Jill (Emma Stone) bliver til at begynde med fascineret af den lærde mand og hans tanker, men falder også for ham hen ad vejen. Selv om hun ellers har det fint med sin jævnaldrende fyr.

Dilemmaerne tårner sig op i en historie, der er typisk Woody Allen. Man kan næsten se Woody Allen for sig, da han fik den lyse idé at koble en mand med livslede sammen med tanken om, at det faktisk kan lade sig gøre at udføre det perfekte mord. Det vil være synd at afsløre flere detaljer her, men Abe og Jill kommer en dag ved et tilfælde under vejr med en skæbnehistorie, som han får lyst til at gribe ind i. Ideen om at slå et menneske – et dumt svin – ihjel giver ham livsenergien tilbage.

Karakterer udstyret med masser af ord brydes med masser af tilvalg og fravalg, som det altid er tilfældet i Woody Allens film. Der tales meget, musikken er årgangsjazz og billedsiden ender nærmest som et nødvendigt onde. Mennesker der taler på gader og stræder. »Irrational Man« er på den baggrund derfor ikke fri for at nærme sig det kedelige, inden en herligt ond spiral vækker os mod slutningen. Alfred Hitchcock har ikke levet forgæves. »Irrational Man« er hos Woody Alen i familie med både »Små og store synder« og »Match Point«.

Det er ved at blive sådan med filmgeniet Woody Allen, som det også er med musikkens store mester, Bob Dylan. De to kan ikke stoppe, og de aser stadig af sted i et arbejdsraseri, der kun får en ende, når de dør. I mine øjne er det den eneste rigtige måde for et geni at leve sit liv på. Uafladeligt at dele ud af sig selv. Af og til ramme plet. Af og til fejle fælt. Og for det meste bare gøre det, man er bedst til. Nej-sigerne omkring en er for længst forduftet, og talentet bærer stadig igennem. »Irrational Man« er bedre end for eksempel »To Rome With Love« og »Magic in the Moonlight«, mens den ikke kommer op på siden af »Midnight in Paris«.

Undervejs får man lyst til at gå i gang med de store filosofiske klassikere, men efter at filmen er slut, kommer man i tvivl. Alle de spekulationer, der kommer som en følge af filosofisk viden, vil måske blot ødelægge ens liv? Under alle omstændigheder har Woody Allen igen lavet en film, der er skræddersyet til, at to eller flere dannede voksne kan få en god aften i biografen med stribevis af spændende samtaler bagefter.

Hvad: »Irrational Man«.

Hvem: Instruktør: Woody Allen. Medvirkende: Joaquin Phoenix, Parker Posey, Emma Stone.

Hvor: Premiere over hele landet.