En sand ørkenvandring

Tom Hanks er med sit tykhudede ansigt og vandigtblå blik et lyspunkt i »A Hologram for the King«.

I »A Hologram for the King« sendes Tom Hanks’ forretningsmand til Saudi-Arabien – et land han knapt kender noget til, og hvor levevis og traditioner er ham helt fremmed. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Gode kræfter er samlet her: Dave Eggers har skrevet romanforlægget, Tom Tykwer har instrueret, og Tom Hanks spiller hovedrollen.

Men tre gange godt er ikke lig med triplegodt. I hvert fald ikke når det gælder »A Hologram for the King«, der er endt som en svag, ufokuseret film.

Tom Hanks spiller den amerikanske forretningsmand Alan Clay, der står midt i en skilsmisse, mangler penge til datterens uddannelse og ikke er særlig vellidt blandt sine chefer. De får dog brug for ham, da et salg af et holografisk telekonferencesystem måske kan sælges til kongen af Saudi-Arabien. Da Alan engang har mødt kongens søn og dér indyndet sig med en dårlig joke, ja, så er han den rette mand at sende til olie- og diktaturstaten.

Her lander han som en anden Kaspar Hauser. Hans kendskab til landet er noget nær ikke-eksisterende. At fremmedarbejdere behandles som slaver, at utroskab er livsfarligt og henrettelser sker i fuld offentlighed, er alt sammen nyt for ham, der får en læremester i sin chauffør, Yusef, spillet af Alexander Black. Han kan dog ikke hjælpe Alan med den knude, der vokser på hans ryg og bliver et billede på de stadig større problemer, han må bære rundt på. Men da han møder lægen og kirurgen Zahra, spillet med voldsom sanselighed af Sarita Choudhury, spirer kærligheden.

Kærligheden, eller skalpellen om man vil, kan fjerne menneskets armod, synes pointen at være. Men andre steder er det som om, symbolik og pointer etableres, for så, uden dybere mening, at blive annulleret. Som når Alan venter og venter og venter på kongen, som kan komme når som helst. Her er mindelser om Samuel Becketts absurde skuespil »Mens vi venter på Godot«, men pludselig kommer kongen, og det var så det. En lignende annullering eller punktering sker med karakteren Yusef, som Black spiller med en dobbeltbundethed, jeg forventede skulle føre et sted hen. Men han forsvinder bare ud af handlingen. Med ét er han slettet, og Zahra udfylder siden pladsen i en pludselig lidenskabeligt rød fortælletråd a la »Romeo og Julie«.

Under overfladen

»Vi er kun adskilt af en fiber«, siger Zahra om forskellene, der skiller mennesker i hendes Saudi-Arabien fra Alans i USA. Hvor forsimplende pointen end er, så er deres kærlighedshistorie det mest vellykkede ved »A Hologram for the King«. Særligt en svømmetur i havet ved ørkenens ende er ladet med poesi og vægtløshed, og transcenderer den generiske Hollywood-stil, der ellers tegner filmen.

Her er tyske Tom Tykwer en instruktør med karakter, som i gennembrudsfilmen, »Lola«, fra 1998. Men det er ikke nok, ligesom Hanks’ tykhudede ansigt med det vandigtblå blik kun kan løfte filmen så og så meget. Og Sidse Babett Knudsen? Ja, hun spiller en lille utaknemmelig rolle, hvor det mest virker, som om hun er instrueret til at smile sit rynker på næsen-smil. Hele tiden.

»Jeg har mistet grebet«, siger Alan et sted. Det samme kan desværre siges om »A Hologram for the King«.

Hvad: »A Hologram for the King«.

Hvem: Instruktør Tom Tykwer. Medvirkende: Tom Hanks, Sidse Babett Knudsen.

Hvor: Premiere i Palads i København, BioCity i Aarhus.