En lun bjørn

PR-foto Fold sammen
Læs mere

Det er altid svært ikke at grue lidt for resultatet, når en elsket klassiker bliver filmatiseret, men der er absolut ingen grund til nervøsitet i tilfældet »Paddington«. Michael Bonds elskede bjørn, der første gang så dagens lys i 1958, er nemlig i de bedste hænder i denne allerførste filmatisering, instrueret af Paul King. Ikke alene er Paddington selv lidt af et CG-mirakel, men der er også dømt masser af britisk lune, hittepåsomhed og anarki i fortællingen om den lille bjørn fra det mørkeste Peru, der søger tilflugt i London, da hans jungle bliver jævnet med jorden – uden at vide, at en grusom videnskabskvinde er på jagt efter ham. »Paddington« blev skabt med inspiration i Anden Verdenskrigs mange efterladte børn, men Paul King har fermt og respektfuldt opdateret hans historie, så den reflekterer den ligegyldighed, enhver fremmed bliver modtaget med i dag. Det giver en fin klangbund af alvor under mylderet af charmerende og meget morsomme løjer.

Hvad: »Paddington«.

Hvem: Instruktør: Paul King. Medvirkende: Sally Hawkings, Nicole Kidman m.fl.

Hvor: Premiere over hele landet.