En kultiveret ræv

Wes Andersons excentriske dukkefilm »Fantastic Mr. Fox« er en frydefuld oplevelse.

Titelpersonen i »Fantastic Mr. Fox« er faktisk en ræv, selv om den taler med ingen ringere end George Clooneys stemme. Fold sammen
Læs mere
Foto: 20th Century Fox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Som navnet antyder, er Mr. Fox en ræv. Ganske vist er han iført jakkesæt og slips, og han taler yderst civiliseret - med George Clooneys umiskendelige stemme - men en ræv er han ikke desto mindre og elsker derfor snerrende at æde rå kyllinger.

Heri ligger en klassisk konflikt mellem kultur og natur. På den ene side vil Mr. Fox gerne give sin kone og søn en tryg og sikker tilværelse, på den anden side kan han - som så mange begavede kriminelle, der i tidens løb lige har skullet udføre en afsluttende mesterforbrydelse inden pensioneringen - ikke nære sig for at lave et sidste, tredobbelt kup mod egnens førende storbønders hønsehuse. Men dermed skaffer Mr. Fox sig farlige fjender og får virkelig ræven på komedie, og han behøver al mulig hjælp fra venner som grævlinger, muldvarpe og en enkelt godmodig opossum.

Lyder det løjerligt? Det er det så sandelig også i denne snurrige og snarrådige animationsfilm, der såvel teknisk som tematisk er i slægt med både Tim Burtons dukkefilm, The Muppet Show og de britiske film om Wallace og Gromit - helt så virtuos som Nick Parks små mesterværker er den ikke, men ligesom dem er den lavet med den tidkrævende teknik stop-motion, og ligesom dem dyrker den en excentrisk stil præget af venlig satire og sprudlende opfindsomhed, der ikke mindst besnærer i beskrivelsen af Mr. Fox fremmelige nevø Kristofferson, som mestrer orientalske kampformer og gerne mediterer (husk lige, at han altså er en ræv!).

Instruktøren Wes Anderson kender vi for dybt originale film som »The Royal Tenenbaums«, »The Life Aquatic with Steve Zissou og »The Darjeeling Limited«. Historien om Mr. Fox - der ligesom bl.a. Tim Burtons »Charlie og chokoladefabrikken« er baseret på en fortælling af Roald Dahl - er hans første animationsfilm, og den ligner på en måde hans spillefilm med sin kærligt ironiske sans for det sære og skæve i tilværelsen og for menneskets (og rævens) mindre end fuldkomne natur, men samtidig ligner den nye film med sine høfligt konverserende rovdyr og svært bevæbnede bønder ikke noget som helst, som man har set før. Og det er just det prægtige ved den.

»Fantastic Mr. Fox« rummer - som Wes Andersons tidligere drilske og kringlede værker - en handling, der bugter sig kapriciøst i de særeste sløjfer og aldrig er til at forudsige. Han lader f.eks. rævene opføre sig stort set som mennesker på godt og ondt, men lader dem alligevel bo animalsk i et træ ude på landet og være jaget bytte for vrede landmænd, så historien havner et særegent sted mellem eventyr, realisme og regulær surrealisme. Og mange filmgenrer citeres og parodieres morsomt i dette begavede, musikalske og detaljemættede værk, der er for avanceret til at kunne kaldes en børnefilm, men bør kunne nydes af alle andre end de allermindste.

Alexandre Desplats festligt eklektiske musik er i sig selv en fornøjelse, og ikke kun George Clooney, men også guldrandede navne som Meryl Streep, Bill Murray, Willem Dafoe og Michael Gambon har lagt veloplagte stemmer til filmens forunderlige figurer og er med til at gøre »Fantastic Mr. Fox« til frodig og frydefuld underholdning, som er alt andet end rævkedelig.