En barsk helt ældes ædelt

Clint Eastwood fylder 80 år i dag.

Clint Eastwood Fold sammen
Læs mere

Han rækker høfligt hånden frem og siger: »Goddag, mit navn er Clint Eastwood. Det glæder mig at træffe Dem.«

Nu taler han jo ganske vist ikke dansk, men havde han gjort det, ville han garanteret have sagt Dem og ikke dig, for Clint Eastwood er en elskværdig gentleman af den gamle skole - hvormed han i virkelighedens verden ikke minder påfaldende om de brutale typer, han i sine yngre dage spillede blandt andet i italienske spaghettiwestern (»En nævefuld dollars« etc.) og i filmserien om politimanden med det ikke ubetinget smigrende tilnavn Dirty Harry.

Læs også: Fem udødelige citater fra Clintens film

Før et interview i Stockholm har Berlingske Tidendes medarbejder fået streng instruks fra filmselskabet om, at pressefotografen kun må tage billeder det første par minutter af seancen og så skal gå sin vej. Da vi fortæller det til Eastwood, siger han til fotografen: »Sikke noget pjat. Bliv dog under hele samtalen, hvis De har lyst, og tag alle de billeder, som De vil.«

Mere beundringsværdig end nogensinde

Kan man andet end holde af en Hollywood-stjerne, der opfører sig sådan? Endda er den 80-årige Eastwood mere beundringsværdig i dag end nogensinde før, for siden gennembruddet i TV-serien »Rawhide« (1959-1966) er han både som skuespiller og især som instruktør konstant blevet bedre og bedre, så den flere gange Oscar-hædrede veteran nu regnes blandt Amerikas førende filmskabere. Hvem skulle have troet det, dengang man så ham i »Den gode, den onde og den grusomme«?

Privat har Eastwood været lidt af et rodehoved - han har syv børn med fem forskellige kvinder - og hans politiske indsats som borgmester i den californiske lilleby Carmel er overskuelig. Men som filmmand har han konstant udfordret sig selv og udvidet sit repertoire, og hans medarbejdere er begejstrede for hans venlige og afslappede måde at instruere på.

Rykkede helt op i mesterklassen

Instruktør-karrieren indledte han i 1973, og i de første år lavede han især barske western, hvis noget kyniske menneskesyn han gjorde op med i det revisionistiske mesterværk »De nådesløse« (»Unforgiven«) i 1992. Sin position som seriøs filmskaber slog han for alvor fast med »Mystic River« og »Million Dollar Baby«, og han rykkede i 2006 helt op i toppen af mesterklassen med »Flags of Our Fathers« og »Letters from Iwo Jima«, der skildrer de samme kampe under Anden Verdenskrig fra henholdsvis amerikansk og japansk synsvinkel.

Og sin position som generøs humanist understreger han i sin hidtil seneste film, »Invictus«, der er en smuk og bevægende hyldest til Nelson Mandela - en hyldest, som Clint Eastwood i dag selv fortjener at få magen til.