Dyrt og dårligt forsøg på at kopiere »Game of Thrones«

Netflix forsøger at kopiere HBOs »Game of Thrones«. Uden held. Storserien »Marco Polo« er dyr og dårlig.

Lorenzo Richelmy som en personlighedsløs Marco Polo i Netflix’ nye serie. Foto: Phil Bray/Netflix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Sådan en vil vi også have.« Det må være det, cheferne på streamingtjenesten Netflix har siddet og sagt til hinanden, da de besluttede sig for, at en føljeton om den venetianske opdagelsesrejsende og handelsmand Marco Polo skulle være den næste store satsning på den lille skærm.

Og det, de har drømt om at få, er en pendant til konkurrenten HBOs ufatteligt populære verdenssucces, det vidtforgrenede fantasieventyr for voksne »Game of Thrones«.

I »Marco Polo«, hvis første sæson nu kan ses på Netflix, er vi også i middelalderen, dog løseligt forankret i virkeligheden, for serien er baseret på det lidt, vi ved om den unge, italienske opdagelsesrejsende, der fandt vej til kejser Kublai Khans hof i det 13. århundrede.

Sammenligningen med konkurrentens slagnummer ligger lige for: Masser af svingende sværd, flyvende daggerter, elaborerede kulisser, rullende hoveder og meget lidt motiverede sexscener.

Men det er en sammenligning, der på ingen måde falder ud til Netflix-seriens fordel. Der er ganske vist åbnet for pengekassen, og det kan ses. Der er masser af flotte billeder. Billedskønne panoreringer hen over hustage og kanaler, over flotte rødkolorerede ørkenlandskaber, mongolske sletter med nedbrændte landsbyer og imponerende kinesiske middelaldermetropoler med en mindre armé af statister.

Flottest naturligvis når hære tørner sammen i slagscenerne. Her slår det igennem, at der produceres direkte til en ny tids husalter, det smart-TV med den ekstremt høje opløsning, der giver de imponerende panoramaer et helt nyt liv hjemme i stuerne. Man har vel næppe set en dvælen ved landskabet siden 1950ernes Vistavision og Cinemascope.

Det gode manuskript mangler

Men så er det bedste også sagt. Serien er kompetent, men dræbende kedsommeligt afviklet. Man kan købe alt for penge, men sjældent et godt manuskript, og et sådant mangler åbenlyst i historien om unge Marco, der efterlades ved den grusomme Khans hof, og som en anden »Shogun« skal lære at manøvrere i det fremmedartede rige.

Vi er milevidt fra de komplekse karakterer, plot-twist og intelligente dialoger, som »Game of Thrones« flyder over med, selv om det er tydeligt, at man skamløst forsøger at kopiere forbilledet.

Hverken Marco Polo himself – personlighedsløst fremstillet af den nydelige Lorenzo Richelmy – eller nogen af de andre karakterer i det mangehovedede galleri siger på noget som helst tidspunkt det mindste, der kan have interesse for nogen i den dødtriste blanding af kulørt spekulation og utroværdig historietime, som det ganske imponerende lykkes at afvikle, så helhedsindtrykket fremstår jappet og langstrakt på samme tid.

Serien er en opfølger til Netflix’ satsninger »House Of Cards« og »Orange Is The New Black«, der var begyndelsen på streamingtjenestens forsøg på at skaffe sig en grundstamme og en egen profil i den benhårde kamp for at skaffe flere kunder i den butik, der foreløbig tæller 53 mio. på verdensplan. Men som ifølge iagttagere ikke vokser hurtigt nok. »Middelmådige Marco Polo« er ikke til megen hjælp.

 

Første sæson af »Marco Polo« er tilgængelig på streamingtjenesten Netflix.