Dyr og mennesker

I »One Lucky Elephant« møder vi en cirkuselefant fra Afrika.

Flora er 16 år gammel og hendes ejer, David Balding, er efter ligeså mange år i manegen med elefanten kommet i tvivl om, hvorvidt hun er skabt til at optræde. Hun synes ikke, det er ligeså sjovt, som da hun var elefantunge.

Han leder efter et sted, hvor hun kan tilbringe resten af sine dage, men hvad nu hvis hun har bedst af ikke at se ham længere for at blive en mere hel elefant? »One Lucky Elephant« er lidt af en rodebutik uden en klar vinkel, men samtidig så har historien om mennesket og elefanten mange følelser i sig. Derfor tilgiver man den manglende stringens og de lange ører i fortællingen.