Drømmen om fred og frihed

»Abernes planet – Oprindelsen« fra 2011 var en positiv overraskelse – og »Abernes planet – Revolutionen« er om muligt endnu bedre. Der er dømt sommer-blockbuster med plads til både action og alvor.

Man glemmer hurtigt, hvor meget der er computerskabt i »Abernes planet - revolutionen«. Ikke mindst takket være den efterhånden meget veludviklede motion capture-teknologi, der går det muligt for menneskelige skuespillere at lave grundarbejdet til computeranimationen – ikke mindst motion capture-mesteren Andy Serkis gør en god figur som Caesar. Fold sammen
Læs mere

Pierre Boulles dystopiske roman »Abernes planet« fra 1963 blev første gang filmatiseret i 1968 med Charlton Heston i hovedrollen. Siden er det blevet til en lang række mere eller mindre heldige inkarnationer af historien.

I 2011 genoplivede Rupert Wyatt universet i »Abernes planet – Oprindelsen« – en såkaldt prequel, forhistorie, der fortalte historien om, hvordan et laboratorieuheld skabte en ny type hyperintelligente aber og samtidig frigav en virus, der på det nærmeste lagde jorden øde. Nu kommer så »Abernes planet – Revolutionen«, der foregår ti år senere og altså er en fortsættelse af forhistorien!


 

De overlevende aber bor nu i eksil i skovene nord for San Francisco, hvor de har skabt et semi-civiliseret samfund, hvor de bruger menneskeord, rider på heste og har love som »abe dræber ikke abe«. Men livet i fred og fordragelighed bliver brudt, da et lille hold mennesker dukker op i skovene i et desperat forsøg på at genoplive generatoren i en gammel dæmning og derved få strøm til deres pressede samfund af overlevere. Abernes leder Caesar, der er opvokset blandt menneskene og kender deres gode sider, lader tøvende menneskene udføre deres opgave – mens Koba, der kun kender til menneskelig ondskab, har andre planer, og snart udbryder der åben krig mellem aber og mennesker. En krig for overlevelse og retten til fred uden frygt.


 

Action og alvor

»Abernes planet – Revolutionen« er instrueret af Matt Reeves, der brød igennem med den originale thriller »Cloverfield«, hvor han viste en evne til at skabe realistiske katastrofescenarier. En evne, han også bruger i sin nye film, der, når man tænker på, at halvdelen af filmen har computerskabte aber som hovedpersoner, er overbevisende realistisk – i en grad, så man relativt hurtigt glemmer alt om computereffekter og bare må overgive sig til den grundlæggende gode og spændende historie om overlevelse, instinkter og godhed over for ondskab – to størrelser, der bliver relative, når frygt og desperation tager over.


 

Moralen i »Abernes planet – Revolutionen« er – selvfølgelig – fristes man til at skrive – at aber og mennesker ikke er så forskellige, på godt og ondt. Dybest set handler vores instinktive reaktioner om at beskytte familien – den biologiske, men også den udvidede; det samfund det er lykkedes at opbygge på trods.

Men blandt både mennesker og aber findes brodne kar, der ikke kan se det gode i det fremmede – enten fordi de er blinde, eller fordi tidligere dårlige oplevelser har givet for dybe ar på fysik og psyke. Magtbegær, frygt og skarpladte våben har alle dage været en farlig kombination, og så er det sådan set underordnet, hvem der holder dem. »Abernes planet – Revolutionen« er måske nok en dystopisk fremtidsvision. Men den er også en aktuel påmindelse om frygtens ødelæggende kraft og om, hvad det egentlig vil sige at være om ikke menneske, så i hvert fald menneskelig. Action og alvor går hånd i hånd med en spændende, rørende og velfortalt historie i sommerens blockbuster.

Hvad: Abernes planet – Revolutionen. Hvem: Instruktør Matt Reeves. Medvirkende: Andy Serkis, Jason Clarke, Gary Oldman. Hvor: Premiere over hele landet.