Dracula lever endnu

Roman: Historikeren. I »Historikeren« lykkes det Elizabeth Kostova at lave en ny fortælling over Bram Stokers udødelige bog og hovedperson, Dracula.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En ung kvinde følger i fodsporet på sin historiker-far, der er forsvundet i sin eftersøgning af selveste Dracula. Måske lyder det lidt banalt at genoplive Bram Stokers Dracula i en tid, hvor fantasy-genren bobler over af emner, der synes meget større, men forfatteren Elizabeth Kostova formår faktisk at få sin roman »Historikeren« til at overskygge de fleste i genren.

Samtidig forstår hun ikke kun sin Dracula, men også at tilsætte så meget historie, miljø og geografi til fortællingen, at det gør den over 600 sider lange roman til en oplevelse, der ikke bare er spændende, men samtidigt er fortalt i et tilpas tempo. Det kan Elizabeth Kostova tillade sig, fordi romanen ikke kun handler om at afsløre og bekæmpe Dracula, men har sit fine spor af historie og hemmeligheder i det hele taget. Især Østblokkens intellektuelt klaustrofobiske univers under kommunismens åg, men også det mærkelige forhold mellem far og datter, hvor det meste til at begynde med er ufortalt, og i virkeligheden kun kommer for dagens lys på grund af en tilfældighed, da datteren i sin fars ting finder en gammel bog med et billede af en drage og et brev, der er dateret i 1930 og begynder: »Min kære ulykkelige efterfølger.«

Dermed kan eftersøgningen gå i gang, og lag for lag kommer vi dybere ned i mysteriet, der bevæger sig i det todelte Europa og i Tyrkiet, og langt hen ad vejen er fortalt i breve til faderen fra hans gamle vejleder fra studiet og fra faderen til datteren. Sammen med datterens egen fortælling slutter det hele i et nutidigt fælles slutpunkt.

Selv om vi i romanen møder Dracula, så kommer vi aldrig ret meget dybere i, hvad formålet med ondskaben er, for han virker et eller andet sted rimelig beleven, videbegærlig og med en sympatisk hang til at passe godt på gamle bøger. På den måde bliver hans ondskab mere fortidig end nutidig, bortset fra selvfølgelig, at han har den der dårlige vane med at bide folk i halsen.