Massehysteriet blandt unge piger omkring boybandet One Direction har bredt sig til hele verden. »De synger det til os, som drenge ikke vil sige til os,« siger en af deres superfans. Kort sagt så holder One Direction drømmen om romantikken og den eneste ene kørende. Og drømmen om penge og berømmelse.
Dokumentarfilminstruktøren Morgan Spurlock – kendt for den McDonald’s-kritiske »Super Size Me« – står bag »One Direction: This Is Us«. Her fortælles historien om One Direction, der har fascinerende elementer for alle, mens det ikke er alle, som vil gide at se filmen. For hvad er essensen af et boyband? Det er relationen mellem medlemmerne i bandet og deres fans. Musikken kommer i tredje række, hvis den overhovedet tillægges nogen betydning, og dér hopper kæden af for mig.
Det mest rigtige må jo være, at båndet mellem musikken – eller kunsten hvis man vil være højtravende – og bandet er det vigtigste, og så følger der fans med, hvis ellers indholdet er interessant nok. Med al respekt for Simon Cowell og den skræddersyede succes med One Direction, så er der med lidt god vilje kun et par fine ballader at komme efter på nu tre plader og alt for meget midttempofyld, der er skræddersyet til, at pigerne kan synge med til koncerterne. Undskyld højmesserne.
Skudt over målet
Uanset hvor nuttede og livlige og drengerøvscharmerende One Direction er – for det er de! – så er det skudt over målet, når man i filmen forsøger at forklare deres succes med, at de er sådan lidt »farlige« og mere »rockede« end andre boybands. Til enhver tid NEJ! De er bare endnu et tilfælde af heldig timing. Og så er One Direction endda blandt de mest dovne i genren, fordi de ikke gider danse.
Niall, Zayn, Liam, Harry og Louis forsøger alle mulige krumspring for at forklare, at de er mere end et ordinært boyband efter små tre år i spotlyset, men det klinger hult. Én af dem spiller akustisk guitar, men ingen er med til at skrive sangene, og så er det altså kun for deres gode udseende, brede smil og lyse stemmer, at de er blevet til noget, og når den erkendelse siver ind, kan livet godt risikere at blive svært.
Historier som den om One Direction er fortalt mange gange før, men man håber, at de fem friske fyre beholder en ærlighed og en oprigtighed, så de også vil lade os kigge med, når karrieren står mere stille eller endda begynder at gå ned ad bakke. Den film vil jeg gerne se.
