Dobbeltgængeren i New York

I tysk film har man øjensynligt fået dobbeltgængere på hjernen. Først i »Phoenix« og nu i »Den tabte verden«, Margarethe von Trottas ambitiøse og egensindige historie, som man nødigt afslører for meget af. Sophie har sit hyr med sin gamle far, der pludselig mener, at hans afdøde hustru har en dobbeltgænger i en operasangerinde (Barbara Sukowa), der befinder sig i New York.

Sophie piskes af sted for at finde ud af, hvad der er op og ned på den sag, »Det er helt absurd«, siger hun undervejs, og ja, det er det. Og det er filmen dermed også. Margarethe von Trottas ambitioner bliver nemlig i længden lidt for teoretiske og prætentiøse. Der er enkelte fascinerende scener undervejs, men der er ikke altid psykologisk belæg for dem. Hvorfor er Sophie for eksempel sådan under tøflen? Sophie synger rock, og Sukowa synger opera, men ingen af dem gør det selv. Det er en detalje, der kun irriterer, fordi man aldrig for alvor bliver opslugt af historien.

Hvad: »Den tabte verden«.

Hvem: Instruktør: Margarethe von Trotta. Medvirkende: Katja Riemann, Barbara Sukowa, Matthias Habich.

Hvor: Premiere i København, Aarhus, Aalborg, Odense, Albertslund, Gentofte, Haslev, Holbæk, Klovborg, Kolding, Tisvilde.