»Divergent« er en forudsigelig fremtidsfilm

Veronica Roths »Divergent«-serie har altid føltes som en lidt svag lillesøster til den anderledes potente »The Hunger Games«. Den følelse bliver kun forstærket i tredje del.

Hvis du ikke har set de to første film, kan det ikke betale sig at hoppe på »Divergent«-toget her. »Allegiant« kræver nemlig et minimum af kendskab til vores venner: Fra venstre er det Zoe Kravitz, Shailene Woodley, Theo James, Ansel Elgort, Maggie Q og Miles Teller. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det bliver i stigende grad svært at holde handlingen i dystopiske Young Adult-film som »The Hunger Games«, »The Maze Runner« og »Divergent« ude fra hinanden – der sker stort set det samme i filmene, og karaktererne kunne uden de store problemer erstatte hinanden.

Her har filmatiseringen af Veronica Roths »Divergent«-serie hele tiden stået som det svageste kort, og det ændrer sig ikke med den tredje film, »Divergent: Allegiant«, der er temmelig løseligt baseret på en del af Veronica Roths tredje Divergent-bog. Resten af handlingen i bind tre får vi højst sandsynligt i den næste film, der allerede er på bedding.

Vi starter nogenlunde, hvor »Divergent: Insurgent« sluttede. Diktatoren Janine er død, og folket er på vej ud for at vælte den forhadte mur. Men oprørslederen Evelyn stopper dem. Er hun en ny Janine, eller ved hun noget om, hvad der er derude? Det beslutter Tris, Four og deres venner sig for at finde ud af – og hvad de finder uden for muren, overgår deres vildeste fantasi. Det viser sig nemlig, at nogen har holdt øje med Chicagos pressede befolkning i 200 år. Spørgsmålet er hvorfor?

Det er afsæt for en historie om racerenhed og DNA-forsøg, der er løbet løbsk. Den halve historie, som det i bund og grund er, føles på samme tid forvirrende og forudsigelig – som en skabelonfilm, der får lov at stritte i 1.000 retninger, med løse plottråde over det hele, der måske – måske ikke – bliver samlet op i den afsluttende film.

Forhåbentlig får Tris, spillet af Shailene Woodley, også en mere markant rolle igen til den tid. Noget af det bedste ved »Divergent«-serien har været, at det hele tiden har været kvinderne, der havde bukserne på – både på skurke- og heltesiden. Men i »Divergent: Allegiant« er overskurken en mand, og kvinderne er til dels blevet reduceret til ofre for deres følelser: Kærlighed og moderskab. I en enkelt scene har ellers så seje Tris ligefrem stiletter på! Det er synd, at serien på den måde har spillet sig et af sine stærkeste kort af hænde. Man kan kun håbe, at der er et enkelt es tilbage i ærmet til sidste film.

Hvad: »Divergent: Allegiant«

Hvem: Instruktør: Robert Schwentke. Medvirkende: Shailene Woodley, Theo James

Hvor: Premiere over hele landet