Det er svært at elske »Frank« fuldt og helt

Det kræver meget stor kærlighed til musikken og dens sære skrøbelige genier at synes om Lenny Abrahamsons nye film "Frank".

Maggie Gyllenhaal, Michael Fassbender og Domhnall Gleeson i den skæve film om musikgeniet »Frank« i midten af billedet. Foto: PR Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Frank er forsanger i bandet Soronprfbs. Musikken er af den eksperimenterende slags uden vers og omkvæd – tænk The Doors i deres mere udflydende sange, tilsat lyse toner fra Frank Zappa!

Frank selv insisterer på hele tiden at have et papmachehoved på. Ingen kan finde ud af at udtale bandets navn.

Jon, en ung fyr, kommer ved en tilfældighed med i det dysfunktionelle band, da det skal indspille en plade i en skov i Irland. Alle venter på Franks inspiration, mens Jon har svært ved at komme ind i varmen, så i stedet tweeter han og lægger film på YouTube.

De gale mennesker i bandet kender angiveligt intet til den slags, men da Frank hører om, hvor mange der følger med på YouTube, bliver han ekstatisk, og modsætningerne mellem den smalle musik og mulig berømmelse trækkes op.

Selve idéen med en musiker, der bærer et papmachehoved, er inspireret af den engelske komiker og musiker Chris Sievey.

Han blev dog aldrig noget større fænomen, og Lenny Abrahamson bruger da også kun hovedet som symbol på alle mulige andre måder, musikalske særlinge og genier kan være mærkelige på: For at belyse det smalle kontra det brede, og hvilken effekt berømmelsen kan have på skrøbelige, skabende mennesker i musikkens verden.

Man er stedvist godt underholdt, og der er meget mod i »Frank«, men alligevel er filmen så forelsket i sit krøllede jeg, at man falder fra på en tur fra England over Irland til USA, der virker mere som en nødvendighed på grund af co-produktionsforhold end berettiget i forhold til historien.

Figuren Frank (Michael Fassbender) er meget mindre mystisk og dragende uden det papmachehoved, der ryger af til sidst, og det er naturligvis en af pointerne.

Men filmen taber luft uden mystikken, og hele historien om mulig kultsucces virker noget påklistret. Også selv om hjertet i filmen til andre tider banker flot.

Hvad: »Frank«. Hvem: Instruktør: Lenny Abrahamson. Medvirkende: Michael Fassbender, Maggie Gyllenhaal, Domhnall Gleeson. Hvor: Premiere i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Lyngby, Ishøj og Albertslund.