Det er kapgang, ikke løb

Niels Arden Oplev havde stor, bred og fin succes med »Drømmen« i 2005, og det vil han med ganske stor sikkerhed få igen med »Kapgang«.

Villads Bøye har sammen med Sidse Babett Knudsen hovedrollerne i »Kapgang«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Bjørn Bertheussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

At kalde »Kapgang« for »Drømmen II« er nok at være lige lovlig drillesyg, så lad os nøjes med at konstatere, at den nye film har mange af de samme kvaliteter som den gamle succes. Oplev er ved at være et af de mest driftssikre kort – ved siden af Susanne Bier – når det gælder om at lokke hele familien Danmark i biografen.

»Kapgang« er baseret på en roman af teatermanden Morten Kirkskov. Den handler om Martin, der i 1976 har en alder, hvor han skal konfirmeres. Omgivelserne i den lille by Sdr. Omme får et chok, da hans mor pludselig dør efter kort tids kræftsygdom, og omkring Martin vrimler det med folk, der bryder sammen. Hans far (Anders W. Berthelsen) lægger sig i fosterstilling på en drømmeseng i garagen, og hans umælende storebror formummer sig bag den afdøde mors solbriller. Der er dog også gæve kvinder som veninden Lizzie (Sidse Babett Knudsen), der mellem tårerne forsøger at komme med opmuntringer.

Martin (Villads Bøye) er bare ikke som de voksne, der sørger til bunds med det samme. Der sker alt for meget andet spændende omkring ham til, at han kan stoppe op og sørge. Jo, det er da hårdt, når ens mor dør, men det er også spændende, når veninden har stillet i udsigt, at de snart skal kysse og måske gå i seng sammen, og man samtidig er så tæt på sin bedste ven, at de har leget med tanken om at rive den af på hinanden. Villads Bøye er med sit rolige ansigt – der vakler mellem forundring og smil – et fund til hovedrollen. Han bevæger sig i et billede af 1970erne, der er realistisk og heldigvis ikke samlet set er alt for overdrevet, selv om det vrimler med datidens mest tidstypiske ting som cerutter, Weekend-sex-blade, koteletter og brune farver på både møbler, tøj og køkkenfliser. Altovervejende sidder følelserne hvor de skal, og uanset alder og køn vil man være med hele vejen. Ofte med et smil på læben og måske med en tåre i øjenkrogen. Et smil når Sidse Babett Knudsen siger: »Mænd skal have deres fisse både i sorg og glæde« og en tåre, når det ikke helt går for Martin, som man håber.

Efter bogen og uden de store afvigelser

»Husk, det er kapgang, ikke løb,« siger træneren Steen Stig Lommer flere gange undervejs, og den metafor kan godt overføres på filmens kvalitet. Niels Arden Oplev kan sit kram. Han kan vælge de rigtige skuespillere, og han kan skabelonen til en bred coming of age-historie på rygraden. Men det hele foregår også uden de store afvigelser fra den klassiske måde at vise den slags på.

Apropos tidsbilledet, der visuelt er dygtigt skruet sammen, står det værre til på musiksiden. Man har valgt tre bærende sange. Nazareths »Love Hurts« fra 1975 indleder fint og logisk, og Gasolins »This is My Life« fra 1976 afslutter på samme måde. Midt i filmen bruger man det i øvrigt fremragende amerikanske verdenshit »My Sharona« af The Knack, men det blev først udsendt i 1979 – tre år efter begivenhederne i filmen. Her er man nok blevet fristet af nummerets slagkraft med det buldrende backbeat. Og hvor bruges det i øvrigt godt i en scene, hvor Martin sidder på en knallert bag sin bedste ven og foran den bedste veninde. Scenen siger alt om Martins glæder og dilemmaer. Men desværre til musik der er ude af sync med tidsbilledet.

Hvad: Kapgang.

Hvem: Instruktør: Niels Arden Oplev. Medvirkende: Villads Bøye, Anders W. Berthelsen, Sidse Babett Knudsen, Pilou Asbæk, Jens Jørn Spottag.

Hvor: Premiere over hele landet.