De Niros mafiaparodi er en rodebutik

Robert De Niro spiller newyorker-mafiosoen Gio, der bor i eksil i Frankrig. Filmen udvikler sig til desværre til en rodet affære. Foto: PR Fold sammen
Læs mere

Robert De Niro har spillet gangster så mange gange i sin karriere, både i alvor og for sjov, at det i dén grad er en kendt figur, han støver af i rollen som newyorker-mafiosoen Gio, der af ukendte årsager har valgt at sladre om hele klanen. Derfor bor han nu i eksil langt ude på landet i Frankrig med sin kone (Michelle Pfeiffer i noget der ligner en ældre version af hendes karakter i »Gift med mafiaen« fra 1988) og deres to teenagebørn.

Problemet er bare, at ingen i familien kan finde ud af at lægge deres mafiamanerer på hylden med super- markedseksplosioner og lammetævede teenagedrenge til følge.

»Farvel til mafiaen« begynder som en velturneret parodi på mafiagenren, men udvikler sig desværre hurtigt til noget værre rod. Det er, som om Luc Besson på samme tid forsøger at lave sjov med gangstergenren og tage den alvorligt. Det fungerer bare ikke helt, når vold og grin blandes så nonchalant som her.

Hvad: »Farvel til mafiaen«.

Hvem: Instruktør: Luc Besson. Medvirkende: Robert De Niro, Michelle Pfeiffer.

Hvor: Premiere over hele landet.