Merle Colby Allin Sr. var overbevist om, at hans søn ville udrette store ting i livet og gav ham derfor navnet Jesus Christ Allin. Men kort tid efter tog moren den lille dreng og hans bror med sig og forlod huset og den voldelige, mentalt ustabile far og ægtemand.
Nogen Kristus blev drengen heller ikke. Snarere en slags populærkulturens Antikrist. Og i Sami Saifs stærke, nøgterne dokumentar »The Allins« fortælles det blandt andet, hvordan Jesus Christ og broren Merle Jr. boede hos moren, der havde tre jobs og måtte overlade sønnerne til sig selv. De begyndte at stjæle, sælge og tage stoffer og spille i punkbands.
Men GG Allin, som Jesus Christ nu kaldte sig, nøjedes ikke med at synge; han opførte sig også stadig mere radikalt på scenen og udviklede en egen afsindig sceneadfærd: Slog hul i hovedet på sig selv, så blodet strømmede over ansigtet, pissede op og ned ad sig selv og sked for så at smøre sig ind i lort og kaste resten på publikum.
»Rock’n’Roll Terrorist« står der på hans gravsten, der nu er fjernet fra kirkegården i Littleton, New Hampshire. GG Allin blev med sin ekstreme adfærd og misogyne, blasfemiske og racistiske tekster et forvrænget helgenbillede for mange, og de mest forhærdede fans mente, at de hyldede ham ved at pisse, skide og hælde øl på stenen. Men det kunne hans mor ikke bære og fik den fjernet. Den lille, gamle kone har i det hele taget svært ved at forlige sig med det, sønnen var og blev. »Han var en fin musiker«, siger hun flere gange, men »han spildte sit talent«.
Moren sørger over sønnens død som bare 36-årig, men også over hvordan han brugte livet. Bror Merle – der ligner en midaldrende mand som forsøger at ligne en ung punker - savner ham derimod for den, han var. Men han er heller ikke for fin til at tjene penge på hans efterladte ting og oprette et »memorabilia-rum« i hans hus. Og endda få lavet en mannequindukke af ham. Så skulle en strøm af betalende gæster være sikret.
»The Allins« er en film om GG Allin – en af rockens mest berygtede skikkelser – men mest af alt om sorgarbejde: Om moren, der ikke kan forlige sig med spildet, broren der stadig krymper sig i hans skygge og bandet, der på uværdig vis fortsætter og optræder nøgne for syv-otte mennesker på fedtede klubber. Hvad der ligger bag GG Allins livsvalg og brorens forslåede og forhutlede tilværelse, forklarer filmen aldrig.
Moren siger eksempelvis, at hun aldrig turde lade børnene være alene med faren, og pædofilimistanken står - præcis som i deres liv – og dirrer i filmen, der via gamle optagelser med handicams og nye interviews skaber billedet af et liv, hvor white trash-skæbnen blev forstærket så mange gange, at et ikon kunne opstå. Det var måske GG Allins sande kunststykke.
The Allins. Instruktør: Sami Saif. Premiere: Grand Teatret, Øst for Paradis, Biffen Nordkraft, Husets Biograf.
