»Blodig zombiefilm med dansk realisme«

Bo Mikkelsens forstadsgyser »Sorgenfri« får verdenspremiere ved filmfestivalen Fantastic Fest i Austin. Texas. Se traileren her.

Mikael Birkkjær, kendt fra blandt andet "Borgen" og "Forbrydelsen" er blandt de zombie-ramte Sorgenfri-borgere. Billede fra "Sorgenfri". Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De levende døde, zombierne, bliver ved med at komme, såsom på HBO der i øjeblikket viser “Fear the walking dead”.

I dansk film og TV har det indtil videre været småt med zombier, men det bliver der rådet bod på nu takket være filminstruktøren Bo Mikkelsen, hvis zombiefilm »Sorgenfri«, får premiere på filmfestivalen Fantastic Fest i Austin i Texas, hvor den deltager i festivalens hovedkonkurrence.

I den anledning kan man nu se den første officielle trailer på filmen, der har et budget på over tolv millioner kroner.

»Det bliver sjov at få vist filmen for et dedikeret horrorpublikum. Indtil nu er den kun set af et testpublikum,« siger Bo Mikkelsen, der flyver til USA i morgen.

»Sorgenfri« har den engelske titel »What We Become« og skildrer et zombieangreb på den københavnske forstad Sorgenfri, hvor filminstruktøren selv har boet i ti år.

»Jeg har haft lyst til at lave denne film. lige siden jeg flyttede herud. Det er sådan et trygt lille hjørne af Danmark,« siger Bo Mikkelsen.

Zombiefilm kan groft sagt deles i to »skoler«, hvoraf den ene holder sig til zombier, der udelukkende går, mens den anden også benytter zombier, der fræser afsted i løb. »Sorgenfri« lægger sig i et midterfelt.

»Mine zombier gør det der passer til situationen,« siger Bo Mikkelsen, der beskriver filmen som en “blodig zombiefilm med dansk realisme”.

»Der er fokus på karaktererne, snarere end ‘hvordan finder vi hurtigt en kur mod zombierne?’ Men jeg vil ikke lade min elleveårige søn se den,« siger Bo Mikkelsen.

I traileren til filmen ser man blandt andre kompetente skuespillerkræfter som Mille Dinesen, Troels Lyby og Mikael Birkkjær. “Sorgenfri” har dansk biografpremiere i marts næste år.