Bille August skal instruere "Nattog til Lissabon"

Den danske filminstruktør skal stå for filmatiseringen af den populære bestseller.

Bille August skal filmatisere endnu en berømt roman Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang
Danmarks internationalt anerkendte instruktør Bille August skal sidde i instruktørstolen, når optagelserne til filmatiseringen af romanen "Nattog til Lissabon" begynder i starten af næste år. Det fremgår af filmbladet Screens Cannes-udgave, der udgives dagligt i løbet af filmfestivalen i Cannes. Bille August, der blev Oscarbelønnet for sin filmatisering af Martin Andersen Nexøs "Pelle Erobreren", skal lave filmen for det franske filmselskab PTZ International, der ledes af Perrine Teze. Filmen produceres af scweiziske Peter Reichenbach, hvis seneste film var en dokumentarfilm om Johnny Cash’ koncert i Folsom-fængslet. Den filosofisk anlagte "Nattog til Lissabon" blevet en storsælger for forfatteren Pascal Mercier i 2004, og handler om en litteraturprofessor der rejser til Lissabon for at opsøge en mystisk forfatter, hvis fortællinger han læser under togrejsen.