Berømmelse er en illusion i ny - kulsort - komedie

Med respektfulde nik til blandt andre Fellini, fortæller Matteo Garrone i »Reality« sørgmuntert, hvordan drømme kan fortræng sande værdier. Læs anmeldelsen her.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Matteo Garrone, der fik sit store gennembrud med det rå og brutale mafiadrama »Gomorra«, har denne gang vendt sig mod en noget anden genre.

»Reality« er en kulsort komedie om et samfund, der er blevet besat af virkelighedsflugt og har glemt fortid, familie og andre grundfæstede værdier til fordel for en verden, der lokker med glitter og glamour, men bag de perfekte kulisser ikke tilbyder andet end tomhed.

Åbningsscenen siger egentlig det hele: Gennem Napolis gamle gader kører en guldkaret mod et overdådigt og helt utroligt kitschet bryllup, hvor damerne er overlæssede med pailletter, og hovedattraktionen er vinderen af det italienske Big Brother, Enzo, der kommer på lynvisit i sin helikopter. Det eneste, der tæller, er overflade, glitter og glamour – indtil festen er slut, og de gamle damer, i en fabelagtig montage-sekvens, ruller glitteret af og afslører de slidte underkjoler og hudfarvede støttestrømper, de hele tiden har haft indenunder. Det hele er én stor illusion, som den fattige og frustrerede italienske befolkning sluger råt. Når krisen kradser, synes det eneste lindrende middel at være en enkeltbillet til TV og berømmelse. Først da er lykken gjort.

Det tror fiskehandleren Luciano i hvert fald på, da han går til audition for den næste omgang Big Brother, i håbet om at blive lige så berømt som Enzo. Til sin store glæde bliver han kaldt til endnu en samtale, afholdt i Roms berømte Cinecitta-studier, som en ekstra understregning af Italiens kulturelle deroute. Overbevist om, at hans charme og personlighed vil skaffe ham hele vejen, begynder han at opføre sig, som havde han allerede vundet showet. Da han ikke hører mere fra producerne, bliver han i stigende grad paranoid og desperat; for er det hele bare en test? Holder Big Brother øje med, hvordan han klarer ventetiden?

Svær balance mellem grin og grimasser

I takt med at Luciano mister grebet om virkeligheden – den ægte virkelighed – skifter »Reality« tone. Nu er det ikke længere sjovt og gemytligt. For hvad skal der bliver af Italien, hvis de sande værdier; familie, lokalsamfund og sammenhold, ikke længere tæller?

»Reality« har mange sjove scener og gode pointer – men har indimellem også lidt svært ved at finde balancen mellem grin og grimasse. Garrones sørgmodige kritik af et samfund i forfald, modsiges i nogen grad af hans satire over samme.

At »Reality« alligevel nogenlunde holder balancen, skyldes i høj grad Aniello Arena, der spiller Luciano og selv har lidt af en historie i bagagen; han er livstidsfange, med 20 års fængsel bag sig. År han blandt andet har brugt på at spille teater bag tremmerne. »Reality« er hans filmdebut, og han spiller med en intensitet, indlevelse og glød, der er en meget mere erfaren skuespiller værdig. I hans hænder bliver Luciano en rørende moderne Pinocchio – uskyldsren og naiv og uden sans for konsekvenserne af sine handlinger.

Hvad: »Reality«
Hvem: Instruktør: Matteo Garrone. Medvirkende: Aniello Arena, Loredana Simioli
Hvor: Premiere over hele landet

LIKE US? Få flere anmeldelser serveret på facebook.com/berlingskekultur