»Bedrag II« er uengageret og ligegyldig

Indtil videre har der ikke åbenbaret sig nogen som helst begrundelse for, hvorfor DR skulle lave en fortsættelse af "Bedrag"

Sonja Richter og David Dencik som alvorstynget bankpar. Er de overhovedet levende mennesker? Foto: Lars Reinholdt. Fold sammen
Læs mere

Har jeg overhovedet tænkt på DRs søndagsserie »Bedrag II«, siden jeg sidste gang så de afsluttende rulletekster løbe hen over skærmen? Har den levet videre i mig, sådan som en TV-serie kan gøre det, hvis den er god? Har jeg haft svært ved at vente, til DR frigav endnu et afsnit, så jeg kunne få fortsættelsen af historien om økonomiske fiksfakserier på de bonede gulve? Svaret må blive et nej. Endda et temmeligt rungende et af slagsen. Anden ombæring af serien fænger ganske enkelt ikke, sådan som den skal; den ligner noget, der er spændende, går gennem alle konvulsionerne i lære-bogen, og jo mere, jo værre bliver det.

Mest af alt virker den som en træt gentagelse af det, der endte med at være en professionelt afviklet og lejlighedsvist engagerende første sæson, der måske ikke var et nyskabende mesterværk, men i det mindste var solidt præsenteret og godt spillet. På en eller anden måde er det, som om al energi er sevet ud af foretagendet, og det er galt på mange fronter i et plot, det er svært at interessere sig for. For det første er manuskriptet belastet af utroværdige krumspring, der skal forene så mange figurer som muligt fra første sæson. Senest tilkomne er den jævnaldrende kollega (Anders Heinrichsen), som erhvervsjuristen Claudia (Natalie Madueño) stak i ryggen sidst, men som hun nu højst besynderligt får hjælp af i et forsøg på at forhindre en fjendtlig overtagelse af den humanistisk sindede Absalon Bank.

Klicheerne er til at få øje på. Hvor skal man begynde? Der, hvor den mystiske, nu hospitalsindlagte svensker (Claes Ljungmark), belærer Nicky (Esben Smed) om, at »når man gør det, vi gør, så ender man med et tidspunkt, hvor du må såre dem, der betyder noget for dig«. Hvad blev der af seernes evne til at tænke selv? Eller skal man begynde med den ellers så udmærkede David Denciks og den ligeså dygtige Sonja Richters sammenbidte papfigurer af et søskendepar? De har jo intet med levende mennesker at gøre. Skal man gabe diskret ved tanken om en sammensværgelse af erhvervslivets topfigurer, når man nu i anden sæson må gå op i skala for at finde på noget? Skal man sukke, når politimanden Mads’ (Thomas Bo Larsen) søde, sygdomsplagede kone (Line Kruse) viser sig at være for langt henne i sin graviditet til, at hun kan få en abort? Den scene har vi set i mandagens »Dicte« på TV 2 bare med nogle andre. Og skal man grine eller græde, når den fedeste kliche af dem alle smækkes på i sidste scene, hvor Stine Stengades inkonsistente politchef viser sig at banke på hos skurken? »Bedrag II« har indtil videre bevidst tesen om, at DR har svært ved at følge op på deres første sæsoner.

Bedste scene: Alt med Bimse.

Hvad: Bedrag II, afsnit 3
Manuskript: Jeppe Gjervig Gram, Jannik Tai Mosholt, Anders August og Christian Gamst Miller-Harris.
Instruktion: Mads Kamp Thulstrup
Hvor: DR1 søndag kl. 20.