Hvorfor fortælle en historie, der er fortalt mange gange før? Og skal den absolut fortælles igen, hvordan skal man så gøre det?
De spørgsmål må den amerikanske instruktør Bill Pohlad have funderet over, inden han gav sig i kast med »Love & Mercy« om eneren Brian Wilson, der med The Beach Boys har signeret talrige hits og mindst ét mesterstykke, nemlig 1966-albummet »Pet Sounds«.
Wilsons liv er en fortælling om en forkvaklet opvækst, uimodståelig skabertrang, snærende kommercialisme og et skrøbeligt sind, der egner sig bedre til musikstudier end den larmende verden udenfor.
Pohlad bevæger sig ind i det velbelyste stof ved at skildre to meget forskellige perioder i Wilsons liv: Gennembrudsårene i først 1960erne og siden 1980erne, hvor Wilson forsøger at finde sig selv igen efter år med psykoser og fejlmedicinering.
Paul Dano spiller den unge Brian Wilson med stor effekt og John Cusack den ældre med mindre dygtighed, men begge forholder sig til et manuskript, hvor fakta om samtiden og populærkulturen er presset ind i dialogerne.
Midt i denne wikipedianisme, der hjemsøger så mange biografiske film, lyser Elizabeth Banks op som Wilsons sene, tungt sminkede kærlighed, mens en parykklædt Paul Giamatti overspiller fælt som Wilsons onde, onde livlæge.
Det er, sagt med færre ord, lykkes Pohlad at finde et nyt greb om Wilsons livshistorie. Det lykkes ham bare ikke at få rigtig fat.
Hvad: Love & Mercy.. Hvem: Instruktør Bill Pohlad. Medvirkende: Paul Dano, John Cusack. Hvor: Cinemateket.
